90% af spilafhængighed skyldes sociale forhold

Måske er 87% af online spillere over 18, men uanset alder er vil forældrene altid have et ansvar. Det er jo trodsalt dem der har opdraget dem. Har de fået en anormal social adfærd, så kan det i høj grad skylde dem.

Man kan jo heller ikke sige, at fordi overvægtige mennesker er over 18, har forældrene ikke længere noget ansvar. Det er jo stadig forældrene der har givet dem de dårlige spisevaner.

Du forenkler tingene alt for meget. Opdragelse, og dermed social adfærd, er et sammenspil mellem opdragelsen derhjemme, i skole, i fritidsordningen og whatever there may be (andre sociale aktiviteter mm. eller mangel på samme). Grundessensen af de adfærdsmønstre vi senere fremviser er lagt i de tidlige år, der er vi enige om det er forældrenes ansvar... men at gå derfra til at sige det kun er dem... det er altså nok at strække den lige lovligt meget.

Sociale forhold... Eller peggle :-P

#1 - Nu kan man ikke altid give forældrene skylden for fedme eller ringe social adfærd irl (som f.eks at sidde og spille wow på en hverdage til kl lort).. Kender da flere som er blevet overvægtige på grund af spiseforstyrelse forårsaget af årelang mobning i folkeskolen..

Utroligt så pædagogiske sådan en flok nørder pludselig bliver :)

Jeg syntes også lige man skal tænke over at ganske vidst er 87% af online spillere over 18 år, men det er jo ikke det samme som at det samme fordeling for hvem der er afhængige. Syntes mere man skulle se på aldersfordelingen af de afhængige og vurdere om man måske skulle sætte tidligere ind eller advare forældre om at der kan være et problem hvis ens barn spiller mere end xx timer om ugen.

De snakker så om unge. Hvad med voksne?

Nice... Da jeg læste den her nyhed, og stadig, så kører der en reklame i venstre side.. "WoW VERDENS BEDSTE ONLINE SPIL" ....
:) Det er vel det man kalder skæbenens ironi.. ?

Vil jeg godt tro.
Og nej det er ikke kun forældrenes skyld. Det var ikke mine forældres skyld at jeg altid har kunnet spise 3x så meget som andre... De lod mig sq ikke spise så meget. Tværtimod har de prøvet alt for at forhindre det.
Min erfaring siger derimod at det er mange forskellige ting. I mit tilfælde var det manglende accept og forståelse fra omverdenen (lærere, familie, andre elever på mine skoler og endog læger) for at langt fra alle tilfælde af overvægt er noget man selv kontrollerer eller at ens forældre gør. Det er en sygdom... ganske enkelt... Når man ikke får nok at spise får man ondt i maven og kvalme og til sidst bliver dette til en afhængighed for ikke at have det sådan... og komme af med det igen er som at være alkoholiker eller ryger og skal komme af med det, selv om man skal drikke 3 light øl eller ryge "light" smøger 3 gange om dagen. Ved godt at der sikkert ikke er mange her som giver en skid for min forklaring for som jeg har fået at vide fra alle de ovenstående folk i mine omgivelser så kan man da bare tage ud og løbe hver dag... Men det er en ond cirkel, for alt dette lagt sammen med uendelig mange fejlede kure og manglende hjælp gør at man får noget som hedder "social fobi". Det er der at f.eks. spilleafhængigheden kommer ind. Jeg var rædselsslagen for at være iblandt andre mennesker. Meget mere bange for det end at være alene hele mit liv. Så det endte med at jeg kun sad derhjemme foran computeren og kom aldrig ud.
Idag har jeg det heldigvis meget bedre fordi jeg fik en operation som gør at jeg "kun" kan spise lige så meget som en normal person og derved har jeg tabt mig rigtig meget og fået det meget bedre psykisk.
Min pointe med denne post er at afhængighed af internettet og diverse former for digital underholdning skyldes (efter min mening) manglende forståelse og hjælp fra omverdenen for at man måske lider af noget uden for sin kontrol. For hvordan skal man nogen sinde kunne hjælpe sig selv når læger, lærere og ens "kammerater" har den samme "get a life og kom ud og løb" attitude.

Når folk siger dyrk noget motion og spis ikke for meget, så tror jeg også at det, i de fleste tilfælde, er et forsøg på at hjælpe.

Jeg kan så forstå på dig (PharalaX) at det ihvertifald ikke er den rigtige hjælp.

Hvad mener du selv at der skal til? Hvad kan folk gøre?

#2 Det er rigtigt at der er et sammenspil og det fornægter jeg heller ikke. Men for at der opstår et decideret socialt handicap, som det sker når hele ens sociale verden er på nettet. Så mener jeg, at det primært er forældrene der ikke har været gode nok til give en balast i hjemmet. Børn der bliver mobbet kan faktisk komme afsted uden større knubs, hvis forældrene er opmærksomme og kan håndtere situationen. Jeg siger ikke at det får en super velfungerende social adfærd, men hvem har også det? :-D

Men omgivelser har naturligvis altid skylden, men mener at tendenser til afhængighed/overforbrug primært er noget der bliver stablet på benene ind man bliver 18.

Og her jabber jeg derudaf men min egen intuision :-D

Er da en selvfølge at spilafhængighed kommer af det sociale ? Eneste grund til jeg spiller er da pga at møde nye mennesker ha det sjovt osv. Det skal bare tages med et gram salt så det ikke går over i afhængihed. Har været der hvor man droppede arbejde og sad 24/7 foran spanden for at game wow, men er heldigvis kommet videre. Spiller dog stadigt mmo's men ikke i samme grad som tidligere.

#9 Det er ikke det jeg siger. Det jeg sagde var at der er flere faktorer end bare lige de 2 ting. Både fysiske og psykiske.
Det fysiske er at mange ser det som 2 ting der nemt kan rettes op på ved "bare lige" at ændre kost og motion. Ja det er basisk set det som skal til. Men det er det samme som at sige til en stofmisbruger/alkoholiker at han bare skal stoppe med at tage stoffer eller drikke. De får abstinenser og har det pisse dårligt... Jeg fik utrolig ondt i maven og kvalme.

Det psykiske er at selv mine læger, lærer, kammerater og familie ikke kunne se dette og ikke kunne forstå hvordan man kunne blive så stor. Man bliver set ned på og det smitter af på en selv. Nogle mennesker mener at dette er for at hjælpe så man kan sparke sig selv i gang. Men kombiner det med paranoia fra social fobi, manglende lyst til sport og sociale arrangementer pga. generel udelukkelse og hvem kan man så få hjælp af. Selv diverse psykologer, læger og mange såkaldte experter mener stadig at det "bare" er en kombination af 2 ting (motion og mad) når der er så mange underlæggende faktorer som også skal behandles som de direkte nægter at vedkende.

Min pointe er at motion og gode spisevaner er helt klart det der skal til... enig der... Men lige som anden afhængighed så har fede mennesker brug for nogen som forstår dem til at læne sig op ad. Det er trods alt noget man skal bruge rigtig mange år på plus man skal holde det hele livet bagefter.

Men igen så er det ikke en særlig vedkendt erfaring/påstand jeg kommer med medicinsk. Så derfor vil rigtig mange sidde med en tanke om at man bare kommer med undskyldninger og historier.

Det er så her nørderne burde se at komme lidt væk fra deres wow, og forstå hvad der bliver sagt i nyheden. ansvar og myndighed er IKKE det samme.

Er en person over 18, kan det godt være det er forældrenes skyld han er en småfed narkoman med lavt selvværd. Men derfor har forældrene stadig ingen myndighed over ham. Og kan derfor ikke tvinge personen til at gøre noget ved det.

Ergo problematikken er, at 87% af gamere, kan kun hjælpes hvis de selv ønsker at gøre noget ved deres evt. afhængighed.

Dette er et emne jeg kender rigtig meget til da jeg selv har været i samme situation så jeg er meget aktiv i dennne tråd.

#13 Problemet her er at personen selv ikke tror han/hun kan hjælpes og at det er bedre hvis vedkommende holder sig væk fra den "virkelige verden".
Har lagt meget vægt på fedme i dette emne men fordi man ikke er kræftig kan man godt have social fobi.

Kan kun anbefale at man søger professionel hjælp da det er meget svært at komme ud af alene.
Var selv meget stolt og derfor søgte jeg ikke psykolog før jeg begyndte at tabe mig. Det er derfor jeg som 25 årig føler mig som en 18 årig, idet jeg først er begyndt for nylig at deltage i de samme aktiviteter som en 18 årig. Er begyndt at få gode venner, gå i byen (og rent faktisk have en god aften) osv.

Som en der har haft det samme problem kan jeg sige at en god psykolog som jeg fik overbevist til at se min side, virkelig var til hjælp.

Den virkelige verden er bedre. Det ser jeg nu. Men man skal først forstå det. Fandt ud af at det var det værd.

Du var heldig du kunne få hjælp #14, mange oplever bare at få at vide de enten må betale en formue eller tage sig samme - og således har de intet håb andet end at vente på døden.

#14 Kan ikke siges meget mere præcist.

Jeg fik konstateret svær generaliseret angst og social fobi, "heldigvis" var min læge bange for at jeg led af skitzofreni og derfor fik jeg meget hurtigt en tid hos en psykolog som virkelig har hjulpet mig. Imodsætning til dig er jeg dog ikke ramt af fedme, snarrer tværtimod, men jeg tror heller ikke det er essesielt hvad der har forudsagede at man blev udsat for de ting der har ført til traumerne. Selvfølgelig for den enkeltes behandling er det vigtigt, men årsagen er generelt nok mere mistrivsel og mangel på forståelse end nogle genrelle fysiske træk, som du jo også siger, dog hvis man lavede en statistik over grunde tror jeg fedme ville ligge meget højt.
Jeg er idag 22år gammel, og har gået med svære problemer i alt alt for mange år, og sådan går jeg udfra rigtig mange "ældre" unge der lider under vanskligheder med social interaktion har det. Derfor vil jeg ligesom dig opfordre alle der har problemer med det til at opsøge mindst læge, endnu bedre psykolog hvis man har knasterne til det.