Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?
15. sep. 2010 08:12I en ny undersøgelse fra University of Rochester, hvor der er blevet fokuseret på computerspil, og hvilken effekt disse har på ens bedømmelsesevner, er resultatet blevet i favør for actionspils indflydelse.
I undersøgelsen blev en gruppe folk fra alderen 18 - 25, der ikke var vant til at spille computerspil, delt i to hold, hvoraf det ene hold blev sat til at spille Call of Duty 2 og Unreal Tournament, og det andet hold til at spille The Sims 2.
Derefter blev begge hold sat til at svare på nogle simple spørgsmål omkring de spil, de lige havde spillet, med det mål at bruge så lidt tid som muligt per spørgsmål, samtidig med at svaret blev rigtigt.
Resultatet var, at holdet, der havde spillet Call of Duty 2 og Unreal Tournament, var 25 % hurtigere til at svare, hvoraf svarene var rigtige, end holdet, der havde spillet The Sims 2.
Ifølge forskeren Daphne Bavelier resulterer actionorienterede spil i, at hjernen hurtigere kan forstå, hvad der bliver set og hørt, således at der kan blive taget en beslutning omkring indholdet.
It’s not the case that the action game players are trigger-happy and less accurate: They are just as accurate and also faster. Action game players make more correct decisions per unit time. If you are a surgeon or you are in the middle of a battlefield, that can make all the difference.Daphne Bayelier
Årsagen er ifølge Bavelier, at hjernen stimuleres mere under et actionspil og konstant foretager vurderinger ud fra, hvad man oplever. Det er primært bevægelser og lyd i actionspillene, der hjælper hjernen til at bestemme, hvad den skal gøre.
15. sep. 2010 08:14
Er det nyt? Eller var det ens reflekser man hørte om engang, der blev forbedret?
15. sep. 2010 08:15
Nøj... Styrker man ens evner ved at træne dem? Det var det godt sørens!
Alt er bare et spørgsmål om moment.
15. sep. 2010 08:59
For satan da, det er jo svaret på alle mine spørgsmå det her! Men.. hvad så hvis man har brugt en del tid på WoW også, er man så bare en grøntsag? :|
www.boligboxen.dk - Indryk eller find din lejlighed online.
15. sep. 2010 09:09
#4 det vil jeg tro, jeg har i hvert fald ikke lært en disse af at spille wow i mine unge dage
derfor vi skal have nogle action mmos!
15. sep. 2010 09:17
#5 Det kommer vel an på hvad du laver i spillet. Jeg har personligt lært en hulens masse, f.eks. engelsk af at game WoW.
15. sep. 2010 09:39
#4-#5:
Leder-egenskaber man får af at spille wow ... har jeg hørt .. men det er nok de få der leder en stor guild der får det ..
One mans evil can become the curse of all...
15. sep. 2010 09:41
#1
Eh. Det er jo ikke reflekser. Her snakkes om at reagere hurtig og korrekt.
#4,5,6
Man kan så diskutere hvorvidt World of Warcraft er et actionspil...
"Dansk Folkeparti er for racister og udviklingshæmmede. Det må I gerne quote mig for" -- Ronson (newz.dk bruger)
15. sep. 2010 09:45
#1
Det bygger i hvert fald på samme grundlag - nemlig, at actionspil ikke (kun) er skadelige og voldsskabende.
#2
Derfor er det stadig altid relevant at få en autoritær kilde på informationen.
15. sep. 2010 09:48
Det var meget sarkatisk omkring WoW ;)
Har gamet en del CS, da det var på sit højeste for 10 år siden ca. Hvorvidt det har givet mig evnen til at reagere hurtigere, er jo svært at sige i dag, men det er da ikke umuligt.
Man kan jo tænke over, om man ville have reageret anerledes i diverse situationer i dag, hvis ikke man havde brugt så meget tid på CS.
www.boligboxen.dk - Indryk eller find din lejlighed online.
15. sep. 2010 09:48
Er det nyt? Eller var det ens reflekser man hørte om engang, der blev forbedret?miicklol (#1)
Desværre kan man kun forbedre sine reflekser minimalt gennem træning; vores reaktionstid er næsten fuldstændigt medfødt.
EDIT: Jeg kan desværre ikke finde kilderne igen.
15. sep. 2010 09:49
Det kunne da være lidt interessant at se om det ligefrem kan bruges i en eller anden terapeutisk sammenhæng, f.eks. mental genoptræning efter hjerneskader, demens eller lignende.
Ikke den værste form for behandling i mine øjne ;-)
15. sep. 2010 09:49
Selvom jeg ikke er uenig i konklusionen af undersøgelsen men jeg ville blot påpege at den bygger på i alt 12 personer.
Newz.dk - Stedet hvor vi alle er eksperter på det der bliver diskuteret.
15. sep. 2010 10:22
Selvom jeg ikke er uenig i konklusionen af undersøgelsen men jeg ville blot påpege at den bygger på i alt 12 personer.Cloud02 (#13)
Jeg må så bringe en rettelse til mit indlæg, da jeg kan se at der står "dozens".
Jeg må ikke have set s-et da jeg læste den før jeg lagde mig til at sove i går :/
Newz.dk - Stedet hvor vi alle er eksperter på det der bliver diskuteret.
15. sep. 2010 13:25
#7
Der skulle være noget om det. Danske Bank har f.eks. eksperimenteret med WoW blandt sine ansatte for at studere social interaktion samt koordinering og ledelse i forbindelse med grupper og guilds. Sjov tanke egentlig, selvom jeg tvivler på, at man får behov for buff-food og en flask for at oprette en konto med bedre renter i Danske Bank :-)
15. sep. 2010 15:12
Jeg har lært meget omkring diplomati, lederskab og kommunikation med mine år som leder i diverse klaner/guilds. Man kan ikke undgå at tilegne sig nogle af de evner når man konstant skal holde sådan et projekt igang.
Dermed ikke sagt at man bliver ekspert efter fem minutter, men man burde ikke afskrive ledelseserfaring bare fordi det foregår digitalt i hvert fald. Man skal bare sætte det i relief.
15. sep. 2010 17:11
#0 Har sq lært mange ting fra spil.
Har gamet actionspil siden jeg var 7, og kan med sikkerhed sige at det på en eller anden måde har gavnet min reaktionsevne.
Og som gammel raidleader i WoW giver det også et pift lederkundskab, jeg har brugt det i en ansøgning, med succes, chefen var enig i min udtalelse.
16. sep. 2010 08:26
Desværre kan man kun forbedre sine reflekser minimalt gennem træning; vores reaktionstid er næsten fuldstændigt medfødt.krainert (#11)
Jeg ved fra mig selv, at der er mange faktorer der spiller ind på min reaktionstid:
Søvn
Stress
Fokus
Helbred
Kost
Fysisk form
happy entries & even happier exits!
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.