Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?

  • 47%Ja!
  • 30%Nej!
  • 23%Ved ikke endnu
CityVille overhaler FarmVille i popularitet
Billede: Zynga Game Network Inc.

CityVille overhaler FarmVille i popularitet

6. jan. 2011 07:30Zynga kan fremvise den ene succes efter den anden for tiden. For ikke nok med at CityVille, deres seneste spil i Ville-serien, har vist sig at være en succes, så har spillet også formået at overhale Facebooks hidtil mest populære spil nogensinde, FarmVille.

På nuværende tidspunkt har FarmVille omtrent 58 millioner brugere, hvorimod CityVille har cirka 84,2 millioner. Tallet er ikke blot nok til at slå FarmVilles nuværende tal, men høje nok til at slå FarmVille, da spillet var på sit højeste, hvor det populære spil havde 83,7 millioner brugere.

De flotte tal er dog kun den halve sandhed, da de brugere, der rent faktisk er aktive i CityVille, stadig er langt lavere end i FarmVille. Af de brugere, som er registrerede til at lave et bysamfund, er cirka 20 % aktive, hvor der i farmermiljøet er en aktivitetsprocent på hele 30. Sammenlignet med de fleste andre spil er 20 % af 84,2 millioner dog stadig utrolig flotte og nærmest uopnåelige tal.

#1: banzai123

6. jan. 2011 07:46

Og det er jo et bevis på at "dumme" idéer faktisk kan være ret gode ;)

#2: angelenglen

6. jan. 2011 08:48

Og et bevis på hvor utroligt mange der vil sælge deres sjæl (eller i hvert fald personlige data) for lidt underholdning.

Der findes 10 slags mennesker, dem der forstår binært og dem der ikke gør.

#3: p1x3l

6. jan. 2011 08:53

#2 og hvor meget underholdning der så er ved det ved jeg ik lige men siger vel bare enu mere

prøvet da lige pot farm noget så satans trivielt ska man fandme lede længe efter eller der sikkert rigeligt :/

#4: Orange

6. jan. 2011 08:57

Sammenlignet med de fleste andre spil er 20 % af 84,2 millioner dog stadig utrolig flotte og uopnåelige tal.nyhed

Hvordan kan de være uopnåelige, hvis de lige er blevet opnået?

#5: Skovsneglen

6. jan. 2011 09:43

Farmville og Cityville.. hvorfor kan folk finde på at spille det lort.. få jer et liv og spil Starcraft 2 eller Gran Turismo 5 ffs.. et ordenligt spil!

Hacking is not a crime, its a survival treat!

#6: LarsN

6. jan. 2011 10:02

så har spillet også formået at overhale Facebooks hidtil mest populære spil nogensinde: FarmVille.Nyhed

Er det ikke kun 2. mest populære spil, for hvad med Happy Farm? Kunne ikke lige finde antal brugere, men på wiki står det er det største MMOG med 23 milioner daglige brugere,

#7: Yakuzing

6. jan. 2011 10:03

Farmville og Cityville.. hvorfor kan folk finde på at spille det lort.. få jer et liv og spil Starcraft 2 eller Gran Turismo 5 ffs.. et ordenligt spil!Skovsneglen (#5)

Hvem er du, som kan sige hvad et ordentligt spil er?
Vi er nogle som ikke finder det spændende at "køre" i en virtuel bil som prøver på at være realistisk.
Med dét sagt er Cityville nok en af de værste informationshøge :)
Den henter nemlig en masse information om dem der spiller OG deres venner, ligemeget om de spiller.
Ikke nok med det så har man to valg(knapt værd at nævne den tredje):
a) Få mange "naboer" i spillet
b) Betal penge
c) Kom ekstremt langsomt fremad :P

Det er ved at når man bygger en bygning som f.eks. Town Hall skal man få sine venner til at være staff deri. Og de skal spille det først. Man kan istedet vælge at bruge en mønt som man kun får hver level + lidt, eller hvis man køber.

Ja i det mindste ved jeg hvad jeg snakker om når jeg siger: Cityville er ikke det værd ^^

Hvor Pot Farm f.eks. sagtens kan spilles helt uden naboer eller $.
Forresten kan man jo forhindre applikationer og facebook fra at bruge ens navn og information i reklamer. Man skal bare selv sætte det. Altså, tror bare det gør så der ikke står ligesom vi har set i alt for længe nu med Friend Finder. Hvor man har kunnet se næsten alle ens venner har brugt Friend Finder selvom de færreste(tror jeg) har :p

Håber på at de tal vil vise sig at være mange der har prøvet det, for at droppe det efter et par dage :)

#8: Sanzor

6. jan. 2011 11:51

Det er en vild popularitet. Jeg må inddrømme jeg har prøvet begge, da man lige hurtigt kan hoppe ind over det fra alle steder, men det dør hurtigt ud pga. måden man skal fremad i spillet. Dertil hader jeg de konstante popups af det ene og det andet.

Der er kun et spil jeg har magtet at holde fast i på Facebook, primært fordi man ikke har alle de popups og andet som man ser i Zynga games.

#9: KaptajnKaffe

6. jan. 2011 12:05

har aldrig prøvet nogle af dem.. er jeg gået glib af noget?

#10: Yakuzing

6. jan. 2011 12:09

har aldrig prøvet nogle af dem.. er jeg gået glib af noget?KaptajnKaffe (#9)

Nej, det er ikke gået glip af noget :)

#11: PseudoFrag

6. jan. 2011 14:43

Hvor bringes denne by på hovedsiden? Den er da super useriøs og irrelevant.

#12: Yakuzing

7. jan. 2011 17:32

Hvor bringes denne by på hovedsiden? Den er da super useriøs og irrelevant.PseudoFrag (#11)

Du kan vel blokere for zynga eller cityville tags hvis du ikke vil se det.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger