Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?

  • 47%Ja!
  • 30%Nej!
  • 23%Ved ikke endnu
Dårligt halvår for Nintendo - fra stort plus til mindre minus
Billede: Nintendo Inc.

Dårligt halvår for Nintendo - fra stort plus til mindre minus

28. okt. 2010 12:22Nintendo har frigivet deres halvårlige finansrapport, der i denne omgang farver et trist billede for den japanske spilgigant, som er gået fra et ganske pænt overskud til et mindre underskud.

Fra at tjene ¥69,5 milliarder i samme tidsperiode i 2009 gik Nintendo så kraftigt tilbage i hardware- og softwaresalg i 2010, at de i stedet endte op med et tab på ¥4,2 milliarder, hvilket svarer til cirka 278 millioner kr.

Tilbagegangen skyldes knapt så meget dårligt softwaresalg, som dårligt hardwaresalg, idet salget af Nintendos håndholdte konsol DS er gået meget kraftigt tilbage. Fra 11,7 millioner solgte enheder i 2009, blev der i 2010 solgt blot 6,69 millioner enheder - altså næsten en halveringen af salget af DS, der muligvis kan forklares med, at forbrugerne venter på udgivelsen af 3DS og derfor fravælger købet af en DSi, der snart vil blive set som værende forældet.

Salget af Wii er ligeledes gået tilbage, omend i en noget mindre grad. Det samme gælder software til begge konsoller, der dog klarede sig bedre end forventet og formåede blot at dale i forhold til at styrtdykke.

#1: BluepaiN

28. okt. 2010 15:19

Det betyder jo ingenting, hvis man ser på det store billede.
Endvidere så har de jo lige udgivet Kirby, DK kommer snart og så er 3DS'eren også på vej. Så de skal skam nok hive et overskud hjem igen.

#2: dk-hat

28. okt. 2010 16:02

Når man har en brugerbase på størelse med ps2, og samtidig løfter sløret for næste gen, vil man tit se en nedadgående tendens.
Udviklings omkostninger til 3ds (og næste stationær) er også inkluderet i dette regnskab.

#3: Space Hopper

28. okt. 2010 16:28

Ja hvem køber en DS nu hvor 3DS'eren er lige om hjørnet...

#4: Vegedus

28. okt. 2010 16:31

Tja, jeg har selv ventet i et år på 3DS, hvor jeg konstant har været fristet til at erstatte min ødelagte DS lite, så ja, jeg kunne godt forestille mange venter på 3DS.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger