Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?
28. jan. 2011 10:21Normalt bringer vi her på Railgun ikke nyheder omhandlende nye spil for de håndholdte platforme, men når det går til det gode formål, der hedder, at støtte danskudviklede spil, så gør vi gerne en smule.
Det Aarhus-baserede udviklerhold Kiloo Games kan nemlig nu annoncere deres første projekt fra egne hænder i form af DSi-projektet Zoonies: Escape from Makatu.
Zoonies: Escape from Makatu beskrives som en unik physics-baseret puzzle-platformer, hvor vi følger løven Leo, der styrter ned med sit fly i junglen tæt på en ondskabsfuld indfødt stamme, de såkaldte Tubas, hvis leder, Makatu, har i sinde at fange Leo.
Det bliver derfor spillerens opgave at hjælpe Leo med at flygte fra den mørke jungle, men det sker dog på utraditionel vis, da man som spiller ikke vil styre Leo, men derimod sørge for at holde vejen fri for fjender og farlige fælder.
Derfor er DSi'ens stylus også spillerens hovedredskab i Zoonies, og vi fik en lille snak med spillets producer Jeppe Bisbjerg omkring netop den lidt utraditionelle beslutning.
Inspirationen [til den utraditionelle styring] kom helt sikkert fra de nye muligheder, der var med stylusen og touch-skærmen til følge, dengang var DS-devicet jo forholdsvist nyt. Stylusen er mere præcis end en stor bred finger, så konsollen egner sig perfekt til den anderledes indgangsvinkel. Vi ville forsøge at gøre noget nyt med den klassiske platformgenre, og da der endelig var et device der tog højde for det, var det med at gribe chancen.Jeppe Bisbjerg, Kiloo Games
Zoonies: Escape from Makatu har været tre år undervejs, og blev til virkelighed, da Kiloo Games fik tildelt støtte fra New Danish Screen-ordningen, der siden 2007 har støttet lovende danske spilprojekter som en del af regereringens filmforlig.
Zoonies: Escape from Makatu forventes at blive digitalt tilgængelig via DSiWare engang i starten af 2011.
Se desuden den første omgang screenshots fra spillet til højre i galleriet.
28. jan. 2011 21:40
Lyder som et spændende spil, elsker et godt puzzle spil der kan udfordre mig.
Jeg glæder mig til at høre mere til dette spil :-)
Offtopic:
Normalt bringer vi her på Railgun ikke nyheder omhandlende nye spil for de håndholdte platforme, men når det går til det gode formål, der hedder, at støtte danskudviklede spil, så gør vi gerne en smule.
Lidt biased måske?
En håndholdt som NDS(i) eller PSP hører da også til kategorien 'Spillekonsol' på lige fod med Wii, Xbox og PS3.
Eller det er måske bare mig der synes det?
29. jan. 2011 14:37
Det gør de bestemt, men da vi på nuværende tidspunkt ikke har kapacitet til at dække alt om alt, så må vi til dels vælge og vrage.
Vi har på nuværende tidspunkt så valgt kun at dække de helt store nyheder vedrørende håndholdte konsoler, og i stedet fokusere på at dække Wii, PS3, Xbox 360 og pc så godt som muligt.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.