Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?

  • 47%Ja!
  • 31%Nej!
  • 23%Ved ikke endnu

Double Fine kickstarter point-and-click-adventure på rekordtid

9. feb. 2012 21:40Hvis man spørger udgiverne inden for spilindustrien så er de traditionelle adventure-spil noget, der hører fortiden til. Det er hverken Double Fine Production, med Tim Schafer i spidsen, eller holdets fans enige i, hvorfor sagen nu går uden om udgiverne.

Double Fine Productions er nemlig så interesserede i at give den klassiske point-and-click-genre endnu et skud i bøssen, hvorfor de i går, onsdag, skød ideen efter deres fans igennem crowdfunding-siden Kickstarter.

Målet for Double Fine var 400.000 dollars, hvilket blev nået på intet mindre end 8-9 timer, og i skrivende stund har 21.151 fans været forbi og doneret på den gode side af 830.000 dollars. De første 400.000 sikrer spillets udvikling, mens Schafer fortæller, at de resterende penge vil gøre det muligt at udvide spillet til flere konsoller, oversætte til flere sprog, udvide voice-over-arbejdet, mere musik og meget mere.

Hopper man ind forbi Double Fines Kickstarter-side kan man læse nærmer om projektet såvel som mere om, hvad større donationer vil udløse. Her er der alt fra ca. 15 dollars, der sikre adgang til beta og det fulde spil og op til 150.000 dollars, som udløser Tim Schafers sidste uåbnede trekantsboks af Day of the Tentacle.

Læs meget mere om Double Finds crowdfunding-projekt på følgende side.

#1: Nikmic

9. feb. 2012 22:07

Jeg er helt overbevist om at 90% af disse donationer kom af at Notch og team mojang tweeted omkring deres egne donationer givet til projektet..

#2: nlsn

9. feb. 2012 22:34

Nu er Tim Schafer og Ron Gilbert absolut heller ikke hvem som helst. Vi er mange der er vokset op med, og husker og elsker de adventurespil som de har været med til at udvikle, og de er på alle måder et par af de helt tunge drenge inden for genren, hvilket gør, at de har en hel del vægt bag sig når de laver sådan et stunt her. Et nystartet spilfirma uden tidligere udgivelser bag sig, der benytter Kickstarter til at lave et nyt FPS, vil jo aldrig ville kunne nå bare en brøkdel af de donationer der er opnået her. Jeg vil mene at det er ret unikt for genren, at der er fans der nærmest har ligget klar som en anden sleeper cell, og bare har ventet på at få lov til at smide penge efter noget som det her. At folkene bag har opnået kultstatus hos mange, gør da heller ikke tingene ringere.

Jeg synes at det er superfedt at få genoplivet adventuregenren med en ny udgivelse på denne måde, men jeg tror slet ikke at vi vil komme til at se det samme niveau af donationer hvis, ja, nærmest enhver anden prøver at lave samme nummer.

#3: HerrMansen

9. feb. 2012 22:48

*savle*

Give me some tentacle!

This is my opinion. There are many like it, but this one is mine...

#4: PeterKrogtoft

10. feb. 2012 06:16

Der er rigtig mange som følge både Ron Gilbert og Tim Schafer. De er jo det nærmeste vi kommer gud inden for adventure genren. Jeg har støttet med $30 dollars. Havde jeg haft flere penge, havde jeg gerne givet mere.

Håber virkelig vi får nogle kvalitets adventurespil igen. Hvor historien og humoren (den bliver der nok masse af) er i hovedsædet.

#5: fennec

10. feb. 2012 10:03

[offtopic]
Har aldrig været forbi kickstart før, men er der ikke noget galt med deres "estimater"??

BACKERS: 32,588
PLEDGED OF $400,000 GOAL: $1,214,566
DAYS TO GO: 32
THIS PROJECT WILL BE FUNDED ON TUESDAY MAR 13, 8:00PM EDT.

Øhhh nej.
De har allerede nået 3x hvad deres mål var, så der er ikke 32 dage endnu...

[ontopic]
Men jeg glæder mig til at se hvad Tim Schafer og Ron Gilbert kan diske op med. Skal nok blive godt. Og de må meget gerne bruge de ekstra penge på en xbox udgave. Foretrækker klart at spille herpå, men bliver det pc only, så kan jeg godt nøjes med det. Så er pengene jo nok også gået til at lave den super god.

Its all fun and games until someone looses an eye. Then its fun and games with no depth perception.

#6: Etherial

10. feb. 2012 10:18

fennec, det betyder at der er 32 tilbage at donere i, inden indsamlingen bliver lukket. Tag f.eks OOTS indsamlingen, som har nået næsten 1000% funding med 10 dage tilbage.

Glæder mig helt enormt meget til at se hvad de kan finde på.

#7: fennec

10. feb. 2012 10:50

#6
Tak for den afklaring. Kunne heller ikke få det andet til at stemme.

Men hvad sker der så, hvis man ikke når sit mål? Lad os sige de f.eks. kun fik $200.000? Bliver projektet så droppet og pengene tilbagebetalt?

Its all fun and games until someone looses an eye. Then its fun and games with no depth perception.

#8: NFX

10. feb. 2012 12:45

#7
Ja.

Matematiske planer er intetkøn!

#9: HerrMansen

10. feb. 2012 16:27

#7: Ja - hele pointen med Kickstarter er at man "lover" et beløb til en sag/projekt i mod at få visse belønninger.

Hvis så ikke projektet når sit mål inden deadlinen, så låses alle penge der er lovet op igen så at folk får dem tilbage. Det samme sker hvis at projektet aflyses eller anmeldes for bedrag.

This is my opinion. There are many like it, but this one is mine...

#10: Krydolph

10. feb. 2012 23:41

Så død er adventure genren vel heller ikke?
Monkey Island?
Sam and max?
Var den nye tilbage til fremtiden ikke også adventure?

Og jeg ved ikke hvor nye de er, eller det kun er for mig, men Ben there done that og time gentlemen, please!

Walter and grommit er også point and click!
Telltale mener ihvertfald ikke det er helt dødt imo. og det synes jeg nu heller ikke det skal være! Jeg har da brugt mange timer på stort set alle Lucas Arts adventures. plus simon the sorcerer og discworld...

#11: Lost-Viking

11. feb. 2012 13:10

#10 lidt død er den.. for i 90'erne var næsten samtlige adventure spil point and click.. lucas arts lavede jo 10 point and click adventures i 80'erne og 90'erne.. ud over det blev der udgivet et stort antal af andre også.. i dag bliver der jo aldrig udgivet point and click spil.. hvis du tager de sidste 10 år sammenlignet med 80'er og 90'er.. så får kan man sagtens sige at genren er gået lidt død :)

Man skal ikke spise æbler hvis man selv har orm i kærnehuset

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger