Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?
20. jan. 2011 09:52Så er der godt nyt omkring Double Fines kommende mini-projekt i form af puzzle-adventure-spillet Stacking.
THQ og Double Fine kan nemlig annoncere, at den digitale udgivelse af Stacking vil finde sted den 8. februar, hvor det vil blive tilgængelig på PS Network og Xbox Live til en pris af ca. 100 kr. eller 1.200 MS Points.
Stacking finder sted i 30'erne, hvor man indtager rollen som Charlie Blackmore. Der er dog den lille finte, at alle spillets personer er skabt, som de gamle kendte russiske stable-dukker, babushka-dukker, hvoraf Charlie Blackmore er den mindste af dem alle.
Det bliver spillerens opgave at løse en række forskellige puslespilslignende opgaver i spillet, hvilket kan gøres på forskellige måder, da enhver karakter i spillet har sin unikke egenskab, som man kan overtage ved at hoppe ind i dem og dermed "stable" sig selv med dem.
Stacking er den nostalgiske adventure-skaber Tim Schafers - Full Throttle , Grim Fandango og Day of the Tentacle - seneste projekt efter udgivelserne af Brütal Legend og Costume Quest.
Hold desuden øje med Railgun i løbet af februar, hvor vi kan præsentere et eksklusivt interview med Schafer selv.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.