Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Hvem tror du imponerer mest ved E3?

  • 55%Sony
  • 13%Microsoft
  • 10%Valve
  • 9%Ubisoft
  • 7%EA
  • 3%Nintendo
  • 2%Activision
DR2 Temaaften: E-sport er i rampelyset
Billede: Valve Corporation

DR2 Temaaften: E-sport er i rampelyset

18. feb. 2008 10:38I morgen aften under tematirsdag klokken 20:30 sætter DR2 fokus på e-sport. Spilforskeren Carsten Jessen fra Syddansk Universitet spår, at man om 10 til 15 år sagtens kunne forestille sig, at interessen for e-sporten ville nå et plan som fodbold og deslige er på i dag, hvor man lige skal tænde for tv'et for at se, hvordan det går det givne hold, eller den enkelte spiller.

Programmet vil starte med at sætte fokus på, hvad e-sport egentlig er, folk, der lever og tjener penge på det, samt hvorfor denne form for sport er blevet så populær og er stadig stigende i popularitet.

I programmet vil et af Danmarks førende hold i Counter-Strike, NoA, medvirke. Dette hold har været med som deltager ved mange af de store events heriblandt World Cyber Games og andre tuneringer, hvor der har været præmiesummer på op til 55.000 dollars.

#1: newz-EmilFP

18. feb. 2008 11:07

Topholdet i dk hed SoA da jeg stoppede med at spille CS. Så der er ikke sket så fandens meget siden da.

#2: mhartvig

18. feb. 2008 11:09

Glæder mig til der kommer et mod til Crysis der bliver lige så populært som CS:) - så skal der nok komme gang i e-sporten^^

#3: mhartvig

18. feb. 2008 11:09

* Lige så populært NU, som CS var ENGANG:)

#4: newz-tgr

18. feb. 2008 11:10

Jeg håber det her program differentiere sig lidt fra de andre "dokumentare" der har været om CS og deslige, hvor man meget overfladisk har kigget på fænomenet E-sport og efter min mening fået udøverne til at fremstå mere nørdet og aflukket fra "det normale samfund" end hvad virkeligheden er.

Selv har jeg ikke fulgt med i E-sport i et par år nu, men en ting er sikkert for at det kan få sit fremstød i Danmark og andre lande, er at der skal laves organisationer og spillerkontrakter for at stabilisere holdene og ikke mindst hvor ofte spillere skifter klaner/guilds mm.

Jeg ved ikke hvor meget bedre det er blevet, men jeg så det helt klart som det største problem i vejen for at den form for spil kan og vil blive anset som en seriøs sport.

Det kunne være fedt, hvis man kom ind på nogle af disse problemstillinger i ovennævnte temaaften, da der oftest bliver fortalt om en tur til USA og deltagelse i en konkurrence med høje pengepræmier. Lidt dybere denne gang, tak!

Jeg undskylder for ovenstående stavefejl, men jeg har ingen edit-knap :/

#5: vulpus

18. feb. 2008 11:14

Er problemet ikke lidt at e-sport ikke egner sig specielt godt til TV.
Nu spiller jeg lidt forged alliance en gang imellem og kunne bare ikke forestille mig at et TV feed ville gøre det bedre end de muligheder der ligger indbygget i spillet for live replays.. Skulle da lige være et kommentatorspor eller sådan... men stadig.. det kunne jo bare implementeres.

E-sport dækkes imo bedst på nettet, hvor seeren har langt flere muligheder for selv at vælge vinkel osv...

happy entries & even happier exits!

#6: supra2800

18. feb. 2008 11:29

[nostalgi]
Er jeg den eneste der savner Action Quake 2 (AQ2)? Det var dengang alle hold kendte hinanden, og hvor stortset alle "klaner" i danmark kunne mødes i en gymnastik hal i Aalborg et par år i træk og konkurrere i NAQ (Nordic Action Quake et eller andet, hed det vist nok).

Nu om dage har enhver folkeskole-elev med respekt for sig selv, jo næsten sin egen klan.
[/nostalgi]

#7: moulder666

18. feb. 2008 11:33

#5

Er problemet ikke lidt at e-sport ikke egner sig specielt godt til TV

Ja og nej. Det kommer 100% an på, hvordan programmet bliver klippet og redigeret. Jeg har set et enkelt program, med nogle kommentatorer, der rent faktisk vidste, hvad de snakkede om (med Warcraft 3 Frozen Throne) hvor kvaliteten på det man så faktisk var god, og hvor de formåede at skifte rundt, så der altid var action. Derudover er der generelt langt mellem snapsene.

Men derudover - ja, det med selv at vælge vinkel osv. gør det helt klart mere spændende, men man kan ikke helt afskrive det, så længe det bliver lavet godt!

You, Sir, constitute the "anal" in car analogy!

#8: Magten

18. feb. 2008 11:38

Er det ikke dumt at give folk penge for at spille CS? Vi ved jo allesammen godt at de bliver masse mordere inden længe, så vi sponsorerer jo ligefrem deres våben...

Anyways, jeg skal da helt klart se det.. Kan være det kan ændre mit syn på eSport til noget mere positivt :)

J'ai un lapin, dans mon pantalon.

#9: newz-knekker1

18. feb. 2008 11:41

som #5 oxo er inde på, så er tv'et største problem pt at der mangler interaktiv mulighed for selv at vælge synsvinkler, da modsat en fodboldt kamp, er svært at holde et konstant overblik af f.eks. en CS kamp.

#10: supra2800

18. feb. 2008 11:44

#9
Mon ikke det bliver muligt når vi får noget digitalt TV gennem fiber og den slags tam tam? Så hvis der er en kanal der hedder "CS TV", så er der måske 2-3 underliggende kanaler, CS TV #2, #3 osv., som viser det samme - bare fra en anden vinkel.

#11: Najikill

18. feb. 2008 11:53

#5

Ja mener helt bestemt også det egner sig bedst til at se over nettet. Det hænger så heldigvis godt sammen med at TV bliver mere og mere set over nettet. I Amerikansk Fodbold vil man i den nærmeste fremtid som seer selv have mulighed for at vælge kamera vinkel så man får mulighed for at se det, præcis som man selv har lyst til. Det ville fungere rigtigt godt med eSports, hvor det for eksempel i Starcraft er rigtigt svært at følge med på TV.

#12: ibyte_dk

18. feb. 2008 12:04

#5, #11

Nu er der MEGET andet E-sport end 3D shootere. Det burde være specielt interessant når nu netop 3D-Shootere er noget af det der egner sig aller dårligst til TV.

Her egner simulationer eller efterligninger af virkelighedens sport sig meget bedre. Der er for eksempel ikke meget forskel på en TV udsendelse og et sammendrag fre vores sim-racing løb: http://video.google.com/videoplay?docid=-8672202588165637251&q=dgtl&total=72&start=0&num=10&so=0&type=search&plindex=7

På det grundlag ville jeg mene at der var alt mulig grund til at kigge mere på de E-sport genrer hvor handlinger og billedfremstillingen kan foregå mere linært, end det gør i skydespillene. Det har da været vældigt underholdende at følge Troldspejlets FIFA turnering :)

Generelt så er det ikke selve aktiviteten i sig selv der er spændende, men de historier, der er om deltagerne, arrangementerne og alle historierne, der skaber indholdet og gør det spændende. For mig kan baggrundsviden fra gode kommentatorer gøre hele forskellen.

Jeg tror mange har det som mig og dermed vil E-sport utvivlsomt blive større i fremtiden. For indhold skabes af mennesker og deltagere og jo flere deltagere, jo mere indhold. Følger man de forudsætninger jeg nævnte før, så er indhold og historier = underholdning. Så længe det bare er relevant for tilskueren, så skal det nok virke :)

www.rigtigkarting.dk - www.ipsneak.net

#13: newz-apr3ntice

18. feb. 2008 12:10

DVB-C standarden understøtter jo 2 vejs kommunikation, så det skulle da være muligt at lave et system så man kan skifte vinkel mv...

Zaptor er et godt eksempel, hvor man kan pause og nogen gange også spole i programmet, uden at boksen har en harddisk indbygget.

#14: newz-905i

18. feb. 2008 12:12

Noa?
Ej mand - Jeg ville være flov hvis jeg skulle i tv under det navn hvis jeg var dem. Så svært kan det ik være at finde på noget nyt - i stedet for at lave ripoffs..

Kommer der også 1ddQd clan?

(>")>

#15: mathiass

18. feb. 2008 12:17

Er problemet ikke lidt at e-sport ikke egner sig specielt godt til TV

I Sydkorea er der i hver fald turneringer i blandt andet Starcraft som bliver sendt i fjernsynet.
Live tilskuere kan man også tiltrække:
http://www.youtube.com/watch?v=jJkXeVmRYhM

#16: BluepaiN

18. feb. 2008 14:57

#2 Nu er problemet blot, at det er gameplayet der er vigtigst. Grafikken er underordnet.

#5 Aldrig hørt om HLTV med kommentaterer på? Imo ser jeg ikke de store problemer med at implementere sådan noget i et tv. Mange nye satellit-bokse (Eller whatever de nu hedder) har allerede mulighed for, at man kan skifte mellem forskellige vinkler, pause det hele og endda spole tilbage.

Flueknepperi: De hedder ikke NoA længere - de hører under mTw organisationen nu, hvor de så går under navnet mTw.Pokerroom (med dansk flag, da de også har et tysk hold under samme navn)

Ontopic: Bliver spændende at se, meeeen 10-15 år er lige overdrevet nok. 5 år er nok mere passende. Vi har allerede verdensmesterskaber i utallige spil, med pengepræmier for flere hundredetusinde kroner.
Desuden har stortset alle tophold kontrakter med deres spillere, som de endda kan leve af - og der kommer så præmiepenge ved siden af, så alene dét er motivation nok for de fleste. Det er en nem måde at tjene penge på og man nørder heller ikke 24/7. Faktisk har de fleste hold blot nogle få (4-6) timers seriøs træning om ugen, så at man også kan have et liv ved siden af.
Og mig bekendt, så findes der allerede TV kanaler der viser E-sport. DK4 er én af de danske, men hvis vi ser i udlandet - specielt i Korea, hvor de har flere kanaler der ikke laver andet end at vise E-sport.
Imo virker det umiddelbart lidt somom, at dem bag programmet ikke har lavet deres research ordentligt, meeen lur mig ikke om de skal overraske. Det er trods alt DR2, og de laver som bekendt noget ordentligt noget, modsat storebroeren.
Skal hvertfald blive spændende at se. :)

#17: newz-AndersGC

18. feb. 2008 15:11

Det ku da vær nice hvis vi fik noget eSport i Tv.!
Men som sagt; bar der er lavet noget research og der er nogle historierer om spillerne, kunne det da blive underholdende.
Men det kunne nok blive svært at få det kørende live, for man ved jo aldrig hvor action' kommer, men resumé'er kunne sagtens sendes allerede nu.

Cs styrer!! ;b

Arguing on the Internet is like running the special olympics - even if you win, you're still retarded.

#18: andreas_p

18. feb. 2008 15:31

#15

Jeg var på studietur i Japan i sommer, efterfulgt af en tur til Sydkorea.

Sammen med min kammerat boede vi forskellige steder i sydkorea, fælles for dem alle var at der på værelserne var mindst 1 tv kanal som sendte e-sport 24 timer i døgnet. Der var sågar en Starcraft kanal et par af stederne som sendte døgnet rundt :s

#19: newz-boeglund

18. feb. 2008 15:44

Jeg har været til en del Fifa-turneringer rundt omkring, London, Amsterdam og Berlin.. Til nogle af de arrangementer har der både været tv-dækning af "The Extreme Sports Channel" og Viasat Sport 2 (som det hed dengang).. Så det er da ikke et helt ukendt fænomen..

#20: frankness

18. feb. 2008 15:46

1# Der er faktisk sket meget siden SoA var toppen. spillerne er blevet meget bedre. der er kommet meget mere taktik i spillet. og chenen er blevet 100% mere arrogant.

3# CS er stadig et utrolig populær spil. ikke begrund af grafikken. men begrund af det unikke gameplay der i det. da CS:S kom ud havede det svært ved at få et gennembrud. detsvære har det stadig ikke fået det. men der er mange der er begyndt at spille det og der er kommet flere lan tuneringer til det. men CS 1.6 tager stadig en største sjat af præmie puljen.

14# hvis du havede fulgt med. så opstod NoA tilbage i 2004 bestående af 2 normænd og resten fra USA. der har været utrolige mange udskiftninger i selve NoA men selve navnet blev i toppen af internationel CS. selv da det blev rent dansk holdte holdet til i top 3 i verden.

Men syns kun det er godt der kommer mere fokus på selve E-sport da det har udvilket sig utroligt meget de seneste år. MEn ikke kun begrund af CS eller Quake serien. Fifa er godt med. WoW er kommet godt med ( arena ). Efter dansk E-sport samfund blev optaget af DGI er det gået stærkt med at få medie dækning. og så lige en rettelse. det danske hold NoA hedder ikke NoA mere men mTw.pokerroom. da den tyske orgination mTw kom med et godt tilbud til spillerne. og NoA orginationen vil satse på noget andet end kun E-sport

#21: newz-Bonde

18. feb. 2008 16:46

på astra findes der et fremragende program kaldet giga(tysk program 24/7) med nyheder fra spilleverdenen. De sender også alle mulige kampe fra store turneringer direkte. jeg må siger at de er 110% gode til at kommentere og skifte mellem spillere i f.eks. CS. og et sådanne program mangler vi Danmark. må jeg sige...

#22: Tyrian

18. feb. 2008 17:29

hvad e-sport egentlig er, folk, der lever og tjener penge på det,

- heldigt nok alligevel, at de lever..

Anyways, jeg vil da helt sikkert give programmet et kig. Synes ikke rigtigt de tidligere esports programmer på TV har givet mig noget, men de sigter nok også efter en anden målgruppe end en nørd som mig(os?).

#23: newz-Lionheart

18. feb. 2008 18:50

arh!
-tag lige til korea, ik' os?
Så kan du snakke om esport.

-tak for oplysningen, forresten, skal da se det :)

You live and you learn; some just choose not to...

#24: vulpus

18. feb. 2008 19:20

#16 Det kan godt være du kommer til at kunne skifte imellem 3-4 PoV med HLTV, men det vil alligevel aldrig slå det at se de kampe man er interesseret i via spillets klient. Desuden gider folk vel næppe se e-sport fra spil som de ikke selv spiller/kunne tænke sig at spille?

Kan prøve at ridse et par af fordelene op, med udgangspunkt i forged alliance:

- Man undgår reklamer! ;)
- Du bestemmer selv video settings
- Du kan zoome ud og ind som det passer
- Du kan slå taktisk intilligente features fra og til som det passer dig (enheders rækkevidde, radar, stealth fields etc.)
- Du kan sætte hastigheden op og ned. pause osv.

Fordele ved HLTV kunne være:

- Det kan være du får lov at se spilleren sidde og svede foran skærmen, hovere, tude etc.
- Større potentiale for sponsorer/reklamer aka. større præmier

Men kan da godt være at fodboldspil f.eks. kunne gøre det meget godt på HLTV.

happy entries & even happier exits!

#25: newz-Dirtbag

18. feb. 2008 20:10

Der har de sidste uger været mange rygter, på Irc så vel som andre internationale medier at noget stort er på vej inde for online gaming tuneringer. Åbningen af FuturTech Gaming League (FGL) nærmer sig med hastige skridt.

Jeg har fået æren at fortælle jer lidt om FGL og hvad vi kan tilbyde.

FGL er et online mødested hvor gamer fra hele verden kan konkurrere mod hinanden, i professionelle samt amatør ligaer, cup turneringer og vinde fede præmier. På FGL kan fans af videospil blive opdateret med seneste nyt inde for spil, teams og gamere, og der vil være direkte transmission af kampe til hele verden.

Ved åbningen af FGL vil der være turneringer i, Unreal Tournament 3, Call of Duty 4, FIFA 2008, Counter Strike: Source, Delta Force: Black Hawk Down og Pro Evolution Soccer 2008.

Interesseret i at vide mere?

Følg med på www.fgleague.com
YouTube: www.youtube.com
Hi5: http://fgleague.hi5.com
Myspace: www.myspace.com
Irc kanaler: #FGLeague

#26: nbhansen

18. feb. 2008 20:18

what mand, kan man mødes over internettet? du er fandme vild, det er jeg glad for at du har fået æren af at fortælle os om! :))))

og tag så dit reklamelort et andet sted hen :p

#27: newz-Arachon

19. feb. 2008 08:04

#6

Er jeg den eneste der savner Action Quake 2 (AQ2)? Det var dengang alle hold kendte hinanden, og hvor stortset alle "klaner" i danmark kunne mødes i en gymnastik hal i Aalborg et par år i træk og konkurrere i NAQ (Nordic Action Quake et eller andet, hed det vist nok).

Jeg savner det også :)
Hed det ikke NAQL? (Nordic Action Quake LAN).

Jeg håber, og har altid håbet på, at eSport ville få mere tid i massemedierne.

#28: XorpiZ

19. feb. 2008 08:55

Jeg tvivler stærkt på, at online-gaming (eSport er sådan et grimt og upassende navn..) bliver noget stort i stil med fodbold/håndbold og deslige.
Hånden på hjertet - hvor mange af jer, synes det er sjovt at se andre folk spille i længere tid?

Jeg spiller selv mere WoW end sundt er, men det er altså usvigelig kedeligt at se videoer rundt omkring af folk, der spiller.

Og hvis der skal gå 10-15 år, inden det bliver rigtig stort, er det nok næppe CS, I skal satse på.

Bevares, der er da pengepræmier og professionelle spillere indenfor online-gaming, men det er der altså også i curling!

#29: TWFH

19. feb. 2008 11:48

WoW er kommet godt med ( arena )

Det er da en joke, WoW kan da umuligt blive accepteret som en 'e-sport' på noget som helst plan så længe det er så håbløst ubalanceret. Blizzard har lang vej igen på den front.

Verdens stærkeste wrestler

#30: Lakrids

19. feb. 2008 20:39

Programmet er i gang nu, og indtil videre handler det "bare" om Fifa fodboldspil - Måske ikke lige hvad man havde regnet med...

#31: newz-David-B

19. feb. 2008 20:53

Tror det kommer nu, 20:50 :)

#32: newz-Lionheart

19. feb. 2008 22:43

Synes det var et gennemgående godt program de fik strikket sammen der.

You live and you learn; some just choose not to...

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger