Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?

  • 47%Ja!
  • 31%Nej!
  • 23%Ved ikke endnu

EA om ny Xbox: "Historien er fabrikeret"

7. maj 2011 11:24I går kunne industrisiden Develop afsløre, at en af deres troværdige kilder kunne melde ud, at en tidlig udgave af en ny Xbox fra Microsoft allerede nu skulle befinde sig hos EA med henblik på udvikling af software til konsollen, og mens både Microsoft og EA i første omgang nægtede at udtale sig, så er der nu kommet en officiel melding fra sidstnævnte.

Det er EA's souschef i kommunikationsafdelingen, Jeff Brown, der kan melde ud, at historien slet ikke har noget på sig og er fuldstændig fabrikeret.

This story is a total fabrication – 100 percent not true.Jeff Brown, EA

Dette undrer dog Develop, da deres kilde efterfølgende har meldt ud, at der bestemt er en sådan prototype i omløb internt i industrien, hvorfor spørgsmålet så umiddelbart må være, hvem der ligger inde med den i øjeblikket.

Skal man tro Develops kilde, så forventes den nye Xbox at blive lanceret i slutningen af 2012, mens det sagtens kunne ske, at den vil forsøge at stjæle opmærksomheden fra Nintendo og deres Wii-efterfølger med en afsløring ved årets E3-messe i starten af juni.

Vi følger selvfølgelig historien, og holder jer opdateret, når der er nyt at bringe.

#1: Windcape

7. maj 2011 11:29

Totalt Apple style secret!

http://about.me/windcape

#2: SAN

7. maj 2011 15:37

Det er vel yderst tvivlsomt at EA ville indrømme at de skulle have fået den nye X-box også selv om det skulle have været sandt... MS er jo ikke interesserede i at den bliver afsløret før tid, for så er der da i hvert fald ikke nogle der gider købe en ny 360er...

Så den afkræftelse fra EA kan man vel næppe konkludere hverken det ene eller det andet ud fra!

#3: ølklat_i_butikken_på_dalgas_kollegiet

7. maj 2011 16:19

EA er nødt til at få konsollen i god tid, så man kan håbe, de får lavet nogle spil, som ikke har mystiske bugs...

#4: idiotiskelogin

7. maj 2011 23:48

Det er også snart på tide med noget bedre grafik.

Food for the NSA line eater.

#5: Pwncopter

8. maj 2011 21:36

Det er også snart på tide med noget bedre grafik.idiotiskelogin (#4)

Mine spil har da fornem grafik. Jeg spiller så heller ikke på en konsol (flamebait^^).

#6: idiotiskelogin

9. maj 2011 00:20

Nah. Jeg spiller heller ikke så meget spil mere. Gider ikke betale for de dyre spil. Der kan efterhånden godt gå et halvt år mellem jeg tænder den. Min eneste computer er en halvgammel MacBook Pro. Den kan ikke helt trække spil i opløsningen på mit Cinema display.

Jeg droppede spil under Windows da et spil jeg havde købt installerede starforce kopi beskyttelse og fik mit dvd drev til at opføre sig underligt så jeg købte et nyt før jeg fandt ud af at det var kopi beskyttelsen.

Trenden med at spil vil installere root-kit lignende kopi beskyttelser på MIN maskine var dråben. Ellers havde jeg sikkert stadig købt spil og gaming rigs i stor stil.

Har så en Xbox 360 men nu er grafikken for outdated og spillene for dyre.

Food for the NSA line eater.

#7: Stenum

9. maj 2011 11:39

Har så en Xbox 360 men nu er grafikken for outdated og spillene for dyre.idiotiskelogin (#6)

Jeg forstår ikke, hvordan du kan synes spillene er for dyre. Det koster mellem 400 og 550 kr. for et nyt spil. Jeg købte fx Modern Warfare 2 for 450 kr., og det har jeg spillet online sammenlagt i lidt over to døgn - hvis ikke mere.
Sammenlignet koster en biografbillet ca. 90 kr. for halvanden til to timers underholdning. I min verden er 500 kr. for et spil virkelig billigt sluppet for så mange timers underholdning.

#8: KopNudler

10. maj 2011 14:54

Gode spil er ikke dyre. Hvis du kan få underholding i timer eller dage er 400-500 kr. billigt sluppet.

Ved godt at man nok ikke kan smide en 100% sammenligning, men jeg har fx. brugt 51 fulde døgn (1245 timer) på ét spil siden jeg købte det. Og det er ikke WoW eller lign.

#9: Bllets

10. maj 2011 17:40

Ved godt at man nok ikke kan smide en 100% sammenligning, men jeg har fx. brugt 51 fulde døgn (1245 timer) på ét spil siden jeg købte det. Og det er ikke WoW eller lign.KopNudler (#8)

Det ville også være lavt for WoW ;)

Jeg var på omkring 90 fulde døgn på et år med WoW :)

Names are the biggest limitations in this world.

#10: KopNudler

11. maj 2011 12:44

Det ville også være lavt for WoW ;)

Jeg var på omkring 90 fulde døgn på et år med WoW :)Bllets (#9)

Det er jo syret :P

Jeg har 51 døgn I Counter Strike:Source Som jeg har haft i 2½ år :P

Det er lidt fedt at steam giver mulighed for at man kan se statestikker for alle spil du har købt der igennem. Og folk der ikke gamer måber altid over tiden man bruger :P Regnede det sammen engang for et års tid siden, men det var kun omkring de 80-100 dage ialt. Men så kom jeg til at tænke på alle de spil der ikke kører igennem steam :P

Plus tiden man bruger på nettet.

Det er meget tid foran disse elektroniske tidstagere :D

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger