Hvad bliver din primære next gen spillemaskine?
28. aug. 2012 19:00Beneath a Steel Sky er ofte blevet beskrevet som en af de absolut essentielle klassikere, når det kommer til adventurespil, og på trods af at det er 18 år siden, at det cyberpunk-inspirerede sci-fi-spil udkom, så er der stadig snak om, at udviklerne fra Revolution Software går og planlægger en efterfølger.
For tiden har Revolution Software dog travlt med at få kickstartet Broken Sword: The Serpent's Curse, der i skrivende stund har nået $292.464 ud af målet på $400.000, hvorfor Beneath a Steel Sky 2 ikke er lige rundt om hjørnet - men kunne det være udviklernes næste projekt?
Noget kunne i hvert fald tyde på det, da Tony Warriner, der er medstifter af Revolution Software, har deltaget i kommentarsektionen inde på kickstarter-siden for Broken Sword: The Serpent's Curse, hvor han udtaler, at han håber på, at Beneath a Steel Sky 2 bliver studiets næste titel.
for sure some of us are thinking about Steel Sky 2 - I'm hoping it's my next project after bs5!Tony Warriner, medstifter af Revolution Software
Hvorvidt, det bliver tilfældet, kommer i sidste ende dog nok til at blive bestemt af, hvor succesfuld en kampagne Revolution Software får med Broken Sword: The Serpent's Curse, der dog indtil videre blot har kørt i fem ud af tredive dage og næsten har skrabet 75 % af minimumsbeløbet ind, så det ser positivt ud.
Skulle man have lyst til at spille Beneath a Steel Sky, så er spillet blevet frigivet til offentligheden af Revolution Software, hvorfor det kan hentes helt gratis fra blandt andet GOG.com, når man opretter en konto. Derudover er en opgraderet version også blevet udgivet til iOS.
28. aug. 2012 20:49
Det ville være en glædelig overraskelse. Var stor fan af den oprindelig, omend det var lidt kort.
29. aug. 2012 03:44
God I hope not...
This is my opinion. There are many like it, but this one is mine... http://www.knowyournewz.dk
29. aug. 2012 10:26
Husker også Beneath a Steel Sky som et fantastisk spil - men det er da et stykke tid siden og måske husker jeg lidt forkert. Men det kan være at HerrMansen kan uddybe hvad de dårlige sider er?
30. aug. 2012 09:28
Hvis det holder stilen/gameplayet fra originalen og ikke ender som et vagt action spil o.l. så er det sgu varmt velkommen.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.