Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?
25. jan. 2011 12:01Mens Sony efterhånden ikke kan overraske os så meget mere omkring indholdet i deres kommende, og stadig uannoncerede, håndholdte PSP2, så er designet endnu uvist; men er det nu også det?
Kotaku kan nemlig nu berette, at deres japanske afdeling er kommet i besiddelse af et billede, der muligvis kunne være konsollens endelige design.
På billedet, der kan ses til højre i nyheden, ser man et muligt PSP2-design med en slideskærm, en stylus og to hukommelseskort, hvoraf den ene er et speciallavet PSP2-hukommelseskort, mens det andet er et 32 GB SD-kort.
Der har allerede været adskillige fan-lavede PSP2-koncepter rundt omkring på nettet, og dette billede kunne muligvis høre ind under den kategori. Kotaku nævner selv, at billedet er et foto taget af et stykke papir, hvilket kan være med til at skjule eventuelle tegn på photoshop, mens det også virker usandsynligt, at der vil medfølge en stylus til maskinen.
Alt andet lige bør man tage billedet med et gran salt og så se frem til torsdag, hvor Sony forventes at afsløre deres knap så hemmelige PSP2.
Se et lidt større billede af det mulige design i galleriet til højre.
25. jan. 2011 12:15
Det at der er en stylus får mig til tvivle. Tror ikke på Sony kunne finde på at anvende en så dårlig touchskærm at en stylus er påkrævet.
En anden ting er at den meget ligner den PSPhone der har floreret videoer af rundt omkring. Måske PSP2 og PSPhone er en og samme ting. Jeg tvivler dog, men skal da blive spændende at se.
25. jan. 2011 13:20
Det at der er en stylus får mig til tvivle. Tror ikke på Sony kunne finde på at anvende en så dårlig touchskærm at en stylus er påkrævet. _-Psycho-_ (#1)
Man kan da bare have en touchskærm som kan bruge både fingre og en specialdesignet pen..
25. jan. 2011 21:24
#2 men hvorfor bruge en stylus hvis skærmen er god nok til at kunne benyttes af fingrene? Der er vel en grund til at ingen mobilproducenter bruger stylus'er mere. Fordi det ikke er nødvendigt.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.