Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?

  • 47%Ja!
  • 31%Nej!
  • 23%Ved ikke endnu

Første billeder fra Telltale Games' Jurassic Park-spil

17. jan. 2011 07:30Game Informer har som det første medie, eksklusivt kunnet fremvise de første billeder fra Telltale Games' kommende adventure-spil baseret på den populære Jurassic Park-filmtrilogi.

Se billederne, der er en blanding imellem koncept-tegninger og billeder fra selve spillet, inde i galleriet.

Udover at fremvise det første egentlige kig på spillet har Game Informer også haft en snak med Telltale Games omkring produktionen, og tankerne bag valget om at lave det som et adventure-spil, og ikke et storstillet action-eventyr, som tidligere spil har været det.

Eftersom Telltale Games næsten udelukkende er kendt for deres adventure-spil, så virker valget naturligt. Det er også et ønske fra Universal - der er filmstudiet bag Jurassic Park - at få et spil med mere fokus på historien end tidligere titler, der oftest har sprunget den del over for straks at få gang i noget dinosaur-action.

Universal didn’t want another dinosaur shooting game. That’s something from their side that interested them in Telltale Games as a partner for the property.Joel Dreskin, Telltale Games

Spillet vil dog ikke udelukkende være et adventure-spil. Når der er action-sekvenser i historien, vil der også være action-sekvenser i spillet - det er bare endnu ikke blevet bestemt, hvordan action-elementerne vil blive implementeret.

Telltale har desuden kunnet afsløre overfor Game Informer, at det kommende spil er lavet som en efterfølger til den originale film, der tager sted nogenlunde samtidig med handlingen i filmen, men set fra andre karakterers synspunkter end hovedpersonerne i filmen.

Jurassic Park vil ligesom de fleste andre spil fra Telltale desuden være episodisk. Der er planlagt i alt fem episoder, som alle står til at udkomme til pc, Mac, PS3 og Xbox 360. Det er endnu uvist, præcist hvornår det vil udkomme.

#1: Darkmind

17. jan. 2011 08:01

TellTale er godt nok ikke kendt for deres pæne grafik, men de laver nu nogle okay adventure spil, er bare lidt spændt på om de får noget som helst spænding med i de her spil eller om det er fald på hale komik igen (har ikke lige prøvet Back to the future, men deres andre titler er fald på halen komik)

"So they sent a helpless child to kill me. Well I'm not going out without a fight!" - Bender /furturama Fra mycrysis.com...

#2: HerrMansen

17. jan. 2011 09:40

Back to the future er faktisk ikke så tegneserie agtigt som man skulle tro. Der ér da lidt klassisk adventure komik, men spillet passer imo fint ind i universet og med filmene.

This is my opinion. There are many like it, but this one is mine...

#3: myzze

17. jan. 2011 22:25

umiddelbart ser det da lovende ud - men ja, back to the future var lidt en fuser - kan håbe dette bliver bedre :P

tag verden med et smil - det kommer man længst med :D

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger