Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?

  • 47%Ja!
  • 31%Nej!
  • 23%Ved ikke endnu

Første trailer til det mystiske Game of Thrones-RPG

21. dec. 2011 19:39Foruden A Game of Thrones: Genesis, der er den kommende RTS-titel fra Cyanide baseret på A Song of Fire and Ice, så er selv samme studie også i færd med en RPG baseret på den populære bogserie.

Spillet, der blot går under navnet Game of Thrones, har netop fået udsendt den første trailer, hvor vi får en lang række cinematiske scener såvel som en smule gameplay at se.

I Game of Thrones vil man spille som henholdsvis Mors, en Night's Watchmen, og Alester, en Red Priest, i to sideløbende historieforløb, der begge rejser gennem Westeros landskab, hvor de møder en lang række kendte karakterer fra bogserien.

Game of Thrones står til at udkomme i løbet af starten af 2012, hvor spillet bliver tilgængeligt til Xbox 360, PS3 og pc.

Se traileren nedenfor.

#1: ramaskriig

21. dec. 2011 19:57

Hmm. Tanken om at løbe rundt i et virtuelt Westeros er da lækker, men chancen for at det bliver ringe er da bare rimelig stor?

#2: David Munch

21. dec. 2011 20:31

Rent grafisk set, og animationsmæssigt var det ikke ret overvældende. Mindede mest af alt om et MMO fra sidste år.

#3: nlsn

21. dec. 2011 20:34

Æh, »Den RPG«?
- -

Alene det at de arbejder med samme univers inden for to forskellige genrer, og så endda samtidigt, gør, at jeg tror at de får noget svært ved at komme med noget der ikke bliver et underligt miskmask af ting vi allerede har set bedre. Derudover har de mere eller mindre kun udviklet managerspil (heriblandt et hestevæddeløbs-managerspil, wtf?) så det er lidt af et skridt op for dem.

Hvis man skal lægge noget som helst i den trailer, så ser det jo desværre ret uddateret ud rent grafisk, så der skal da hives ikke så få point hjem på gameplayet og historien. Forhåbentlig overrasker de.

#4: Andens999

21. dec. 2011 20:49

Jeg ved ikke rigtigt hvorfor men kommer til at tænke på Gothic3 eller Two Worlds men har det bare friheden som Gothic skal det da nok blive underholdende også vil jeg egentlig skide på grafik osv.

#5: Ranalome

22. dec. 2011 08:59

Hvis de formår at levere en interessant singleplayer oplevelse med dyb historie og et gameplay, der holder, så kunne det her blive ganske udemærket.

De har alle værktøjer; de skal bare bruge dem rigtigt. Men selvom jeg ikke er fuldkommen skeptisk overfor traileren, så 'føles' den bare ikke rigtig som ASOFAI.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger