Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?
15. dec. 2011 19:48Efter et par ugers rygter kan Sony nu bekræfte, at Team Ico-lederen og skaberen bag Ico, Shadow of the Colossus og det kommende The Last Guardian, Fumito Ueda, har forladt firmaet.
Hvad betyder det så for The Last Guardian? Tilsyneladende ikke det store. Ueda forsikrer i hvert fald fans om, at han stadig er fuldt fokuseret på udviklingen af spillet, som Sony desuden kan bekræfte, at han er under kontrakt på.
Nyheden om Uedas farvel til Sony kommer kort tid efter The Last Guardians producer, Yoshifusa Hayama, har valgt at sige op og stoppe på projektet.
The Last Guardian står på nuværende tidspunkt blot til at udkomme i løbet af 2012.
Se også: The Last Guardian og ICO/Shadow of the Colossus udsat.
15. dec. 2011 20:35
Hmmm... Jeg tror Sony's tålmodighed er løbet ud - Han bruger omkring 5 år på et projekt som ICO eller SotC - Det er ikke så meget anderledes end når Kazunori Yamauchi laver Gran Turismo 5.
Men jeg mener ikke at hverken ICO eller SotC er bare i nærheden af at have et overskud... i modsætning til GT5, hvor salget af demoen alene betalte for udviklingen.
Men ærgeligt at der ikke længere er plads til et så åbenlyst talent hos Sony mere - Med mindre han selv har søgt væk og mener at han kan skabe noget bedre uden at have en stor koncern til at betale udviklingen.
Det kan selvfølgeligt også være at han har tabt evnen og at Last Guardian ikke er særligt godt...
Press Space, Commander
15. dec. 2011 22:16
Det kan selvfølgeligt også være at han har tabt evnen og at Last Guardian ikke er særligt godt...Mnemonic (#1)
Vi får se.. Vi får se...
Men forhåbentligt for de mange fans der har samlet sig i løbet af årene er det blot fordi team Ico i sig selv er på et overskud, og vil derfor starte sit eget lille firma, som der er lidt mere independent end Team Ico der arbejdede eksklusivt for Sony.
Hvilket der måske er et tegn for at vi får nogle lign. Spil fra gruppen til Xbox?, Y'never know..
Vi får se.. Vi får se... ^^
15. dec. 2011 22:51
#1 Team Ico har været til stor gavn for Sony. Selvom Ico ikke var nogen større finansiel succes, så fik spillet en masse ros af kritikerne og gav god pr for Sony.
Derefter blev Shadow of the Colossus så et hit, der solgte godt og samtidig også fik ros af kritikerne, hvilket igen udmundede i super god pr for Sony, både blandt anmelderne og word of mouth blandt gamere. Den slags god pr er alle pengene værd - og i dette tilfælde gav det jo så ikke engang underskud.
Det er ligesom med filmbranchen, hvor der hældes penge i projekter, hvor det er tvivlsomt, om de kommer til at give et overskud, blot fordi der er en chance for, at de bliver kritikerroste og kan vinde priser. Den slags god pr kan virkelig gavne produktionsselskabet - så kan de altid tjene pengene hjem igen på noget andet.
16. dec. 2011 07:48
De største tabere her, er nok desværre gamerne.
For det er næppe sandsynligt, at Fumito Ueda finder en anden udgiver der giver ham lige så frie tøjler, til at følge sin vision, som Sony har gjort.
Men nu må vi se. Forhåbentlig bliver han i spilindustrien.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.