Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?
25. aug. 2011 07:30Indtil nu har Nintendo ikke råbt særlig stort op omkring deres næste Kirby-titel til Wii, Kirby Returns to Dreamland, der i modsætning til Kirby's Epic Yarn er en mere traditionel titel for den lyserøde tyggegummi-helt.
Nu er udgivelsesdatoen imidlertid sluppet ud - igen uden den store fanfare - for hvornår Kirby vender tilbage til drømmeland. Datoen lyder på den 24. oktober i Nordamerika.
I Europa får vi dog ligesom med Kirby's Epic Yarn lige lov til at vente lidt ekstra tid, da datoen for os indtil videre blot lyder på december 2011.
I Kirby Returns to Dreamland indtager spilleren rollen som Kirby, der skal hjælpe en forlist gruppe aliens med at finde deres rumskib, som er spredt ud over Kirbys hjemverden Pop Star. Kirby er dog ikke alene på sin færd, da ens venner kan hoppe med ind over spillet i form af de tre spilbare karakterer Meta Knight, King Dedede og Waddle Dee.
Se også: Kirby Wii skifter navn.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.