Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?
16. feb. 2010 08:25Det seneste års tid har der været ret så stille omkring Team Bondis første projekt, det noir-inspirerede L.A. Noire, som nu endelig er blevet detaljeret en smule.
Indtil videre har udviklerne kunnet bekræfte, at spillet vil blive tilgængelig til PS3 og Xbox 360. Spillet vil udspille sig i 1947'ernes Los Angeles, hvor man i rollen som kriminaldetektiv Cole Phelps skal opklare en række mordsager, samtidig med at man skal kæmpe mod et bundkorrupt politikorps.
En af de ting, Team Bondi har fokuseret meget på, er spillets ansigts-animationer, som de nu fortæller, skulle gøre det muligt at opfange forskellige ansigtsudtryk på de mistænkte, hvilket kan blive ganske nyttigt under et forhør.
Der er rig mulighed for at dykke ned i spillets historie, der siges at være ti gange længere end et normalt filmmanuskript.
Cole Phelps' stemme bliver leveret af Aaron Staton, der er kendt for sin rolle som Ken Cosgrove i den prisvindende drama-serie Mad Men. Ikke mindre end 300 stemmeskuespillere er brugt i løbet af udviklingen af spillet.
Det forventes, at L.A. Noire bliver tilgængelig til Xbox 360 og PS3 til september.
Se spillets seneste trailer nedenfor.
16. feb. 2010 10:09
Hmm, kan ikke helt finde ud af hvad det er for en type spil, er det i stil med heavy rain? og er det her gameplay eller bare en film i gameplay gfx?
"So they sent a helpless child to kill me. Well I'm not going out without a fight!" - Bender /furturama Fra mycrysis.com...
16. feb. 2010 10:55
Umiddelbart en titel jeg har savnet meget at høre noget til. Så dejligt endelig at se noget. Men er det ikke en meget gammel video? Spillet har i hvert fald været nævnt på Rockstar Games's hjemmeside længe.
Jeg tror styringen er sådan lidt a'la noget Max Payne, men på en mere adventure agtig måde.
"I wanna watch the scary monkey show!" Gir - Invader Zim
16. feb. 2010 14:46
Videoen siger bare "Loading... " for evigt her. Så her er et link som dutter: http://www.youtube.com/watch?v=YMb7O-bGSiw
Det ser da fedt ud. Jeg er ret vild med belysningen og de dramatiske skyggeeffekter. Gad vide om det virkelig ser lige så godt ud in-game?
16. feb. 2010 19:24
4: Her er de første billeder. :) Klik på selve billedet, og du får det i langt bedre kvalitet. ;o
http://gameinformer.com/b/news/archive/2010/02/15/new-exclusive-screens-for-l-a-noire.aspx
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.