Næste Assassin's Creed bliver seriens største

26. jan. 2012 14:10Til trods for at Ubisoft endnu ikke officielt har løftet sløret for den næste titel i deres populære action-stealth-serie Assassin's Creed så er firmaets administrerende direktør ikke bleg for at give projektet et par ord med på vejen.

Ordene kommer i forbindelse med en snak med den britiske industriside MCV, hvor Yves Guillemot fortæller, at fans godt kan glæde sig til en ordentlig omgang Assassin's Creed i år.

Ubisoft har nemlig store forventninger til Assassin's Creed-franchisen, da Assassin's Creed: Revelations endte som en top 10-titel i det forgangne kalenderår, hvorfor der sættes lid til, at dette års titel bliver franchisens største til dato.

Guillemot tilføjer, at de for alvor føler, at de kan kæmpe med de helt store, EA og Activision, og derfor sigter efter at ende som nummer et som spiludgiver, hvis blot de holder fast i mantraen om høj spilkvalitet såvel som evnen til at tiltrække og fastholde industriens største talenter.

Det vides endnu ikke, hvornår vi kan forvente nærmere om den næste Assassin's Creed-titel, men mon ikke årets E3 kunne være et godt bud, da serien traditionelt ser nye udgivelser sent på efteråret.

#1: chapton

26. jan. 2012 14:12

Glæder mig allerede.
Revelations var intet mindre end fantastisk.

#2: steadi07

26. jan. 2012 14:49

#1 - For mit vedkommende haltede Revelations en lille smule ift. fx Brotherhood, som var absolut fantastisk.

Granted, afdelingen omkring Ezio fungerede upåklageligt, omend sidste boss-battle virkede lidt mærkelig. Jeg havde ikke de store følelser omkring besøg i andre tidsaldre. Det passer mig fint at blive i Ezio's tid.

Ubisoft må meget gerne sætte 4'eren, troede egentlig Revelations var slutningen, i endnu en by fra Middelalderen. Hvis der er noget som AC-serien har kørende for sig, så er det netop holdets evne til at genskabe gamle byer som Rom, Venedig og Konstantinopel samtidig med, at de ikke kun virker som kulisser, men oftest som "ægte" byer.

Men nå ja, jeg ender nok med at investere i 4'eren også.

#3: kriss3d

26. jan. 2012 15:14

Det var kanon med konceptet at der er mere skydevåben men uden at det bliver for meget.
Jeg mangler stadig et par data fragmenter og næsten alt udenfor hvor man er Desmond.

Det var ret fedt men jeg savner lidt mere med Desmond men måske det kommer senere. Man advancer jo ikke rigtigt i historien synes jeg.

"En fagforening er det stykke plexiglas mellem din arbejdsgivers pik og dit røvhul"

#4: LupusGrey

26. jan. 2012 15:15

En skam at jeg går glip af en god spilserie på grund af deres DRM, men sådan kan det gå.

#5: TuxDK

26. jan. 2012 15:23

#1 - For mit vedkommende haltede Revelations en lille smule ift. fx Brotherhood, som var absolut fantastisk.
steadi07 (#2)

Jeg kunne ikke få mig selv til at gennemføre Brotherhood, klart den dårligste i serien i min mening.

Ubisoft må meget gerne sætte 4'eren, troede egentlig Revelations var slutningen, i endnu en by fra Middelalderen. steadi07 (#2)

Revelations var slutningen på Ezio og Altair.

En skam at jeg går glip af en god spilserie på grund af deres DRM, men sådan kan det gå.LupusGrey (#4)

Spillet er alligevel bedst på konsol, så... ;)

Core i7 920 @ 2.66 - 12GB DDR3 (1333 Mhz) - GTX285 1GB DDR - 22" Samsung T220 - HTC Desire (Android 2.3)

#6: Futski

26. jan. 2012 16:02

De må meget gerne forblive i renæssancen, men de må meget gerne tage flere byer med, sådan som det var i 2'eren. Elskede at man fik set late-1400-early1500 Italien. Jeg har altid været lidt skuffet over, at der kun har været 1(1 by man reelt kan udforske) i Brotherhood og Revelations, hvor man havde Firenze, Venedig, og et par mindre byer i 2'eren.
Bevares de 2 andre er da også helt vildt fede. Men det mest tydelige var skiftet fra 1'eren også til 2'eren. 1'eren var godt nok noget af det mest kedelige, da det jo bare være repetation på repetation, men vigtigt for historien.

#7: hahamu

26. jan. 2012 18:57

Noget siger mig at det er AC3 vi får at se næste gang, de er jo næsten nødt til at udgive det inden dommedag (21/12/2012).

Jeg har en personlig drøm om at have et AC spil der foregår i USA i slutningen af 1800 tallet, med industrialisering og dampmaskiner. Det kunne være enormt spændende, men jeg tror desværre at AC3 højst sandsynligt bliver i nutiden hvor Desmond skal stoppe Abstergo.

#8: HerrMansen

26. jan. 2012 19:00

Nu har jeg ikke fulgt med i hvad det næste spil præcist omhandler, men jeg nærer da et personligt håb om at det er Desmond's liv vi endelig ser lidt til - har fået nok af at den historie hele tiden klippes ind i spillenes handling som en eller anden sær macguffin.

Men som #7 siger så kunne det da være spændende at se andre tidsperioder.

This is my opinion. There are many like it, but this one is mine...

#9: Skralde

26. jan. 2012 20:23

nummer et som spiludgiver tror jeg, desværre, ikke at de har mulighed for, grundet den retning spilfranchiserne er primært rettet.

#10: steadi07

27. jan. 2012 00:38

Hvis Ubisoft vælger at fokusere mere på Desmonds side af sagen, så hopper min interesse langt væk. Desmond var klart den svageste side af AC's historie. Fuldstændig og absolut uinteressant.

#11: HerrMansen

27. jan. 2012 00:55

#10: Det kan da også kun komme af at de prøver at fortrænge hans eksistens så meget som muligt? Man ser ham jo knapt nok længe nok til at man kan huske hans navn - og da slet ikke udvikle karakteren på samme måde som hans forfædre.

This is my opinion. There are many like it, but this one is mine...

#12: Nukleon

27. jan. 2012 22:01

#5 Bedst på konsol? Nu kan man jo også få en controller til PC, så det er da noget fordrukkent sludder.

#13: steadi07

28. jan. 2012 03:10

#11 - For mig var problemet med Desmond primært, at han netop ikke befinder sig i en tidsperiode som interesserede mig særligt.

AC-historien har for mig altid været Ezio i Italien og nu også Tyrkiet. Jeg spillede aldrig 1'eren særligt meget, hvorfor jeg ikke inkluderer ham gutten derfra.

Men åh gud, deres evne til at genskabe byer fra 14-1500-tallet. Mums.

#14: TuxDK

29. jan. 2012 17:57

#12

Du lagde ikke mærke til den sarkastiske smiley?

Core i7 920 @ 2.66 - 12GB DDR3 (1333 Mhz) - GTX285 1GB DDR - 22" Samsung T220 - HTC Desire (Android 2.3)

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger