Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?

  • 47%Ja!
  • 31%Nej!
  • 23%Ved ikke endnu

Nordic Game Jam 2009

13. jan. 2009 16:29For 4. år i streg afvikles der i København Nordic Game Jam, der lige som sidste gang bliver afholdt på It Universitetet.

Arrangementet tiltrak sidste år 146 deltagere, en fordobling fra året før, hvor der var 75 deltagere. I år er der indtil videre 105, der har meldt sig til, og der er stadig 17 dage til den 30. januar, hvor Nordic Game Jam 2009 starter.

Som noget nyt vil der i år blive afviklet Game Jams flere steder i verden parallelt med hinanden. I alt har yderligere 26 uddannelsesinstitutioner meldt sig til, hvoraf de 15 stammer fra USA, 3 fra Australien, 2 fra Canada og 1 fra henholdsvis Frankrig, Canada, Holland, Brasilien, England og Sydafrika.

En anden nyhed er muligheden for at deltage med et spilprojekt, man har arbejdet med tidligere, eneste krav er blot, at det skal laves færdig på Game Jam. De medbragte spil konkurrerer i deres egen kategori, og således ikke mod de spil, der laves under Game Jam.

Har man lyst til at deltage, kan man stadig nå at gøre det for 350 kroner til og med den 15. januar, derefter stiger prisen til 450 kroner.

En liste over de, der allerede er tilmeldt kan findes her. Programmet for, hvordan weekenden kommer til at forløbe, kan læses her.

#1: Wikzo

13. jan. 2009 17:29

Cool. Fedt at sådanne tiltag bliver mere og mere udbredt (i Danmark). Det er bare ærgerligt, at D3 ikke blev til noget sidste år pga. økonomiske problemer.

Game design, gaming og spiludvikling - http://www.wikzo.com

#2: krainert

13. jan. 2009 17:31

#1
Ja, men jeg må sige, at D3 er lidt for småt til at være noget ved... Jeg var til det i 07 (skulle jeg mene - ellers var det 06), og da var det ikke noget at råbe hurra for. Det er dog en start, så hvis det bliver større, kan det da godt gå hen at blive godt.

#3: Wikzo

13. jan. 2009 17:51

#2:
Jeg har været med til begge D3'er. Den første var rigtig god, hvilket især skyldtes de dengang to nye konsoller, Wii og PlayStation 3, endnu ikke var udgivet. Det efterfølgende år var der ikke så meget nyt, men ellers synes jeg, at messen var gennemført (især nu konkursramte ZeitGuyz gjorde et stort arbejde ud af deres flotte stand for Recoil Retrograd).

Nu har jeg selvfølgelig aldrig været på nogen udenlandsk spilmesse, men af hvad jeg har kunne opleve gennem billeder, film og tekst lader det til, at D3 nogenlunde kunne måle sig med de andre. Alligevel har man erfaret, at Danmark er (var?) et for småt land til en messe af den kaliber ...

Nordic Game Jam er selvfølgelig ikke helt det samme som D3, idet det henvender sig mod spiludviklere og ikke 'almindelige' mennesker.

Game design, gaming og spiludvikling - http://www.wikzo.com

#4: mireigi

13. jan. 2009 19:07

De skal bare se at bringe E3 tilbage i sin originale stand. Det kan godt være at udstillerne føler de ikke får så meget ud af deres besvær, men "good-will" hos kunderne kan der ikke sættes pris på.

Da jeg hørte at mange af de store udbydere trak sig fra arrangementet pga for lavt udbytte i forhold til omkostningerne, var det første jeg tænkte: "Idioter! Tænker kun på penge fremfor at have noget kundetække!".

//Jeg kan alt, indtil det modsatte er bevist.

#5: jakobdam

14. jan. 2009 07:53

Og tankerne flyver jo nostalgisk tilbage til demodagene for Amiga... dengang hvor 8 KB og 16 KB demoer imponerede alle, og selv i dag kan jeg (via WinUAE) se dem på min PC, og tænke "det dér burde bare ikke være muligt" (ud fra den tids teknologi samt KB-begrænsningen)...

// www.FotoStart.dk //

#6: NinjaZee

14. jan. 2009 08:59

#3: Du skrev lige mine tanker! Det var super fedt forrige gang p.g.a. de nye konsoller, og sidste gang var det primært Zeitguys (og for mit vedkommende også) Rock Band der var interessant.

On-topic:
Jeg glæder mig rigtig meget til Nordic Game Jam, det var super cool sidste år. Det bliver spændende at se hvad årets tema bliver :)
Jeg kommer dog ikke til at arbejde sammen med de samme mennesker som sidst da den ene slet ikke kan komme i år og de 2 andre på forhånd har meldt sig i gruppe med nogle af deres nye kollegaer, men det er sådan set også i NGJ's ånd at man skal møde nye mennesker, så det går nok.

Det bliver også spændende at se om deltager-målet nås, dem der arrangerer regnede/håbede med at vi blev over 200 i år, og det kan jo også stadig nås ;)

#7: Scurvy Lobster

14. jan. 2009 11:56

Glem ikke at der også er Indie 9000 game jam i Aalborg d. 13. til 15. februar.

Lidt mindre rammer med maks 30 deltagere, men ikke desto mindre hyggeligt og udfordrende.

Læs mere

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger