Hvem tror du imponerer mest ved E3?
19. aug. 2012 12:50Der har været rygter om at Onlive havde en stor fyringsrunde grundet store omkostninger, og det kunne se ud til at have noget på sig, da OnLive nu har bekræftet, at firmaets aktiver er blevet overført til et nyt firma med en solid finansiering.
Det nye firma, som ikke er blevet afsløret, driver alle OnLives aktiviteter videre. Det vil sige, at OnLive Game og OnLive Desktop vil blive videreført, ligesom mellem 20 % og 50 % af OnLives medarbejdere vil blive tilbudt ansættelse i det nye firma. Dog mener en anonym kilde, at det nye firma faktisk er en enkelt person, der er imponeret af OnLive.
Overførslen af OnLives aktiver til det nye firma skyldes angiveligt store udgifter til 8.000 servere på op mod $5 millioner, der ikke var tilpasset antallet af aktive brugere. En tidligere medarbejder hos OnLive fortæller således, at OnLive i peakperioden højst har haft 1.800 brugere ud af angiveligt 2 millioner brugere. Faktisk udtaler den tidligere medarbejder, at tallet 2 millioner er alle, som har oprettet en konto hos OnLive.
Overførslen af aktiver til det nye firma er en ”hurtigere” form for reorganisering, Assignment for the Benefit of Creditors, hvor OnLive kan gå uden om domstolen og blandt andet opsige kontrakten på deres servere, samt få ny finansiering fra investorer. Desuden vil medarbejderaktier i OnLive ligeledes også miste deres værdi. Dog tilbydes nogle af de nye medarbejdere kontrakter med medarbejderaktier i det nye firma.
Der har i de sidste på måneder været flere tilbud om at købe OnLive fra blandt andet HP. Dog var det alment kendt blandt medarbejdere at direktøren for OnLive, Steve Perlman, var på udkig efter et tilbud på $1 milliard. Sonys opkøb af Gaikai bekræftede Steve Perlman i den antagelse om, at OnLive var mange penge værd.
Samtidig med Sonys opkøb fik OnLive deres patent på at streame computerspil via et trådløst netværk til et smartcard i en setup-box, og derfra videre til et TV. I den forbindelse skulle Steve Perlman have udtalt, at OnLive ville sagsøge Gaikai for krænkelse af deres patent, når tidspunktet var rigtigt.
19. aug. 2012 12:56
Hold da kæft, troede OnLive var meget mere populært end 1.800 aktive brugere :O
19. aug. 2012 12:58
Jeg må indrømme at jeg aldrig er stødt på Onlive ud over på Newz
-- ( ) Man skal ikke smadre trapper ö Hvis man selv bor i et fyrtårn
19. aug. 2012 13:34
Jeg må indrømme at OnLives koncept altid har virket fuldkommen tåbeligt. "Computerspil via Remote Desktop".
Programming in C doesn't make you a programmer any more than multiplying in your head makes you a mathematician.
19. aug. 2012 13:34
I den forbindelse skulle Steve Perlman have udtalt, at OnLive ville sagsøge Gaikai for krænkelse af deres patent, når tidspunktet var rigtigt
FEDT MAND!
19. aug. 2012 13:34
#2
Fordi projektet ikke er færdigt og kommet rigtigt til Danmark endnu.
#0
Nå ja, det er jo også en måde at stikke af fra gæld på.
Core i7 920 @ 2.66 - 12GB DDR3 (1333 Mhz) - GTX285 1GB DDR - 22" Samsung T220 - Samsung Galaxy SIII Mini
19. aug. 2012 14:09
#3: Det fungerer faktisk rét godt. Sad forleden og prøvede demo udgaver af et par spil og ydelsen er udmærket.
Manglen på modding er dog lidt surt.
This is my opinion. There are many like it, but this one is mine... http://www.knowyournewz.dk
19. aug. 2012 14:42
Hvis jeg havde nogle millioner at ligge, måtte i gerne få dem. Jeg vil altid have min egen alt-for-dyre gamer pc, men jeg kan nemt se ideen for mennesker der ikke ønsker at bruge penge på en ny spand.
19. aug. 2012 16:20
I den forbindelse skulle Steve Perlman have udtalt, at OnLive ville sagsøge Gaikai for krænkelse af deres patent, når tidspunktet var rigtigt.#0
Lool... der er vist noget som er godt og grundigt Butthurt og Apple inspireret.
Robserob.dk =3
19. aug. 2012 16:48
Lool... der er vist noget som er godt og grundigt Butthurt og Apple inspireret.RobseRob (#9)
Det er så nuttet når folk tror at advokater har følelser og motiveres til at gøre noget fordi de er 'butthurt'. :-D
Programming in C doesn't make you a programmer any more than multiplying in your head makes you a mathematician.
19. aug. 2012 19:44
Sad forleden og prøvede demo udgaver af et par spil og ydelsen er udmærket.HerrMansen (#6)
Det var nemlig en utroligt dejlig nem måde at prøve spil af på, helt uden installation og på en lille PC, og den smule lag der var, var til at leve med. Til at køre spillet for alvor, ville jeg dog vælge at have det installeret på min egen maskine.
19. aug. 2012 21:40
Konceptet er da genialt.
Det virker - og det er imponerende at følge med i andre der spiller, og se spil man måske slet ikke kendte til, inde på oversigten. Ét klik - og man ser en andens spil. Ét klik mere - og man spiller selv en demo. Og så er det jo nemt at købe/leje, hvis man kan lide det.
Genialt koncept.
-- "Hvis du siger 'SSD disk' én gang til, så..." *SMACK*
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.