Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?
26. jan. 2011 11:39Det japanske udviklerhold fra Platinum Games har allerede bevist, at de er ret så glade for hårdkogt action med spil som Madworld, Bayonetta og Vanquish, og det ser ikke ud til at stoppe her, da deres næste spil nu er blevet afsløret.
Nyheden kommer fra webloggen Adriasang, der kan fortælle, at det japanske magasin Famitsu kunne afsløre Platinums næste projekt, der kommer til at gå under navnet Max Anarchy.
Famitsu kan fortælle, at spillet bliver et online action-kampspil til PlayStation 3 og Xbox 360, der kommer til at byde på online-spil med mulighed for en større mængde spillere i samme spil.
Adriasang tilføjer ligeledes, at Famitsu havde de første billeder af spillet klar, og her kan man se spillerkarakterer kampklart udstyret med motorsave og fakler.
Max Anarchy forventes at blive udgivet af SEGA engang inden årets udgang.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.