Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?

  • 47%Ja!
  • 30%Nej!
  • 23%Ved ikke endnu

Rygte: PSP2 rammer hylderne i 4. kvartal

13. jan. 2011 19:23Sony er langt fra kendt for at være de mest vandtætte, når det kommer til nye produkter, og dette har bestemt heller ikke været tilfældet med deres kommende, og endnu ikke annoncerede, håndholdte platform PSP2.

Til trods for at maskinen endnu ikke officielt er blevet annonceret, så er der ikke så meget tvivl om, hvad det er, vi kan forvente, og nu kan industrisiden MCV kaste mere lys på Sonys lille ny.

MCV kan nemlig afsløre, at Sony har fortalt licenstagere, at platformen er lige så kraftfuld som den nuværende generation af konsoller, hvilket man må regne med betyder, at den kan fremtvinge tilsvarende grafik, blot på en mindre skærm.

Dertil kommer de første rygter om maskinens udgivelse ligeledes på banen, eftersom MCV fortæller, at Sony har i sinde at sende maskinen på hylderne i årets 4. kvartal, og måske allerede i oktober måned.

Designmæssigt kan MCV fortælle, at der er tale om det såkaldte "brick"-design, som vi kender fra den klassiske PSP, hvilket kunne betyde, at det rygtede slide-design er blevet droppet.

Sidst men ikke mindst vil platformen fokusere på digitalt indhold, som det blev testet med PSP Go, mens den dog også vil indeholde et endnu ukendt medie-format, så fysiske spil kan sælges i detailhandlen.

Viser alt dette sig at være sandt, så ser det efterhånden ud til, at vi blot mangler at få sat ansigt og pris på PSP2. Dette kommer med stor sikkerhed til at ske den 27. januar, hvor Sony officielt vil afsløre produktet, mens nærmere informationer omkring lanceringstitler ifølge MCV vil blive afsløret ved GDC i marts og E3 i juni.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger