Ser du frem til Baldur's Gate-remaket?
8. apr. 2009 21:08Selvom mange af os måske finder os ret så kyndige inden for computerspil, så er det måske ikke så mange af os, der ved, hvordan et spil bliver til. Dette er der dog mulighed for at råde bod på denne weekend, når Copenhagen eSport Challenge forvandler Tivoli til en virtuel legeplads.
Det er foreningen Unge Spiludviklere, der vil være at finde ved weekendens kulturbegivenhed, hvor de for fuld offentlighed vil udvikle et helt nyt spil fra bunden i løbet af de tre dage eSport-festivalen står på.
Vi håber på at vise, at spiludvikling er en kreativ og sjov process, og at det faktisk er muligt at lave sit helt eget spil.Tim Garbos, Unge Spiludviklere
Under udviklingsprocessen vil det være muligt for publikum at komme med forslag og ideer til udviklingen af spillet, der gerne skulle være færdigt og klar til afprøvning tirsdag aften kl. 17:00. Spillet vil endvidere bliver lagt på nettet med kode, grafik og lyd, til dem der skulle have lyst til at lege videre med projektet.
Unge Spiludviklere er en del af de arrangører, der står for den såkaldte Game Development Camp, som er en sommerlejr, hvor unge, der endnu ikke har afsluttet deres ungdomsuddannelse, har mulighed for at prøve kræfter med kunsten i at udvikle computerspil.
Railgun vil være til stede under Copenhagen eSport Challenge og vil selvfølgelig rapportere fra eventens Game Lab, hvor udviklingen står på.
Vil man gerne følge med i udviklingen, selvom man ikke har mulighed for at kigge forbi Tivoli i påskedagene, så er der mulighed for at følge udviklingen live fra foreningens hjemmeside via kilden.
9. apr. 2009 11:31
Det er lidt vildt at man kan kode et spil med lyd, grafik og gameplay på så kort tid..
cadeau til dem hvis det lykkedes!!
Små glimt i tiden på min lille blog, i mit lilleunivers i Danmark (gæt selv adressen)
9. apr. 2009 11:44
#1
Min parallelklasse lavede et funktionelt spil med et program specielt designet til netop små flash spil, på en enkelt dag.
Se linket http://www.hgit.dk/spil.htm for at prøve vinder-spillet.
Kan ikke lige finde navnet på det, men det er dansk software hvor man trækker og slipper kodedele over i en interface. Enkelt og nemt.
Så hvis de kan sit kram, kan mindre spil sagtens laves på så kort tid.
Overvejer stærkt at tage det ind! Bord kun en time i tog fra Tivoli! ;D
God tur til alle der tager der ind.
9. apr. 2009 12:18
#2 - jeg så noget i Trodspejlet for noget tid siden. Grafikken var imponerende grim - men bare gameplayet er i orden :-)
Jeg bor ca. 1400 km fra Tivoli, så måske der er lidt for langt...
Små glimt i tiden på min lille blog, i mit lilleunivers i Danmark (gæt selv adressen)
9. apr. 2009 12:22
Jeg bor "kun" 1.239km fra Tivoli, men det er sku alligevel for langt :D
Ville dog gerne ha' vaeret der, og overvejede da ogsaa en weekend i kbh.
9. apr. 2009 12:25
Bean:
Det var faktisk os (Unge Spiludviklere) der stod for den workshop der blev afholdt på Helsingør Gymnasium og ja det blev nogle udemærkede spil.
Jeg kan så afsløre at vi ikke vil gøre brug af den slags specielle programmer. Vi vil kode det hele fra bunden i vores egen lille engine til XNA. Så spillet kommer højst sandsynligt til at kunne spilles med xbox controllere.
Det er også klart at det ikke vil blive et spil af højeste kvalitet, men vi håber på at kunne inspirere folk ved at vise hvor meget man kan nå på 3 dage.
Har i nogle ideer til hvad spillet skal handle om? Hvad siger i til Sidney Lee vs. Prof. wrestlere?
9. apr. 2009 22:12
timgarbos:
Kunne godt tænke mig flere informationer omkring selve spiludviklingen. Jeg har kigget jeres side igennem, men har kun fundet informationer omkring spil-konkurrencer ol.
Jeg er intersseret fordi jeg selv er udvikler inden for området. Jeg er ejer af en af de mest brugte 2D fysik motorere (Farseer Physics Engine) og er delejer af en 2D partikel motor (Mercury Particle Engine) som jeg lige har genoplivet efter at have været død i et års tid.
XNA er klart i fokus, men jeg prøver så vidt muligt at gøre dem platform uafhængige. Jeg vil gerne høre hvilke værktøjer og libraries i benytter jer af, det kunne være interessant at vide.
9. apr. 2009 22:31
genbox:
Jeg vil godt undskylde for at vores side er ret mangelfuld. Det arbejder vi på.
Du skal have stor respekt for dit arbejde på Farseer. Vi gør brug af den i vores engine og jeg er meget imponeret. -Har dog et par små klager vedr. kæder, men kender ikke nogen der har gjort det meget bedre :P
Jeg har tidligere kort brugt Mercury, men i øjeblikket bruger vi vores egen noget simplere partikel engine.
Når vi får finpudset enginen så vil den også blive helt opensource. Ligenu er den bare hacket sammen af vores egen og andres kode under diverse gamejams.
Jeg synes da klart at vi skal snakke lidt mere sammen omkring det. Vi kunne måske hjælpe hinanden lidt.
10. apr. 2009 11:02
Da artiklen manglede informationer om hvordan man fandt eventet har jeg fundet det på Tivoli's webside og pasted det her. Så ved i også hvor i skal gå hen for at se det.
Copenhagen eSport Challenge
Tivoli som virtuel kampplads
Når Copenhagen eSport Challenge skydes i gang fra den 12. til 14. april bliver det med Tivoli som vært. Oplev Tivolis Koncertsal, Akvariefoyeren og Rotunden omdannet til en virtuel kampplads når Danmarks største computer-spil event indtager Tivoli.
En mørk hal, computerspillere, cola og chips. Det er det billede mange får på nethinden, når de hører ordet computerspil-event. Til påske bliver det billede skudt i sænk når professionelle computerspillere, amatører og et stort antal publikummer indtager Tivoli.
Arrangør
Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen står bag arrangementet, mens Copenhagen eSport/GamingSchool afvikler selve showet.
Program
Der bydes blandt andet på live-optrædender, turneringer, events og mesterskaber i spil som World of Warcraft og FIFA Soccer. Herudover holdes der mesterskaber i Counter Strike samt et væld af showprægede computerspils-oplevelser for de besøgende. De forskellige indslag kommer til at foregå flere forskellige steder i Tivoli.
Siden vil løbende blive opdateret med program for dagene.
Sted
Blandt andet Akvariefoyeren, Koncertsalen og Rotunden (ved Koncertsalen)
Datoer
12. - 14. april 2009
Billetter
Arrangementet er inkluderet i entréprisen. Ønsker man, at besøge Tivoli alle dagene, skal der købes entrébillet hver dag. Årskortholdere kan benytte deres kort som sædvanligt.
Opføres:
Søndag 12/4-2009 16:00
Søndag 12/4-2009 19:00
Mandag 13/4-2009 13:00
Mandag 13/4-2009 16:00
Tirsdag 14/4-2009 14:30
Tirsdag 14/4-2009 18:00
10. apr. 2009 17:55
"Unge Spiludviklere er en del af de arrangører, der står for den såkaldte Game Development Camp, som er en sommerlejr, hvor unge, der endnu ikke har afsluttet deres ungdomsuddannelse, har mulighed for at prøve kræfter med kunsten i at udvikle computerspil."
Skulle nogen være interesserede i årets camp, kan den ses på:
10. apr. 2009 20:25
@timgarbos:
Selvom jeg er tilmeldt "følg med i denne tråd" så har jeg ikke fået nogen besked, så jeg er lidt bagud.
Det lyder godt at i bruger Farseer Physics Engine til jeres projekt. Jeg har brugt lang tid på den og sidder i dette sekund og skriver en ny broad phase collider til den.
Jeg syntes helt klart i skal kontakte mig omkring evt. problemer eller forbedringer, det er blandt andet en af grundene til at den bliver frigivet under open source licens. Giver bedre kommunikation med vores brugere.
Hvis du logger ind på codeplex.com og går ind i vores forum, der kan du trykke på mit brugernavn (genbox) og vælge contact. På den måde bliver ingen af os ofre for diverse spambots ;)
Jeg syntes forresten i burde tage et kig på Mercury Particle Engine. Den kommer meget snart (læs: i morgen) i en ny udgave. Den understøtter pointsprites (shaders / HLSL) og en masse gode emittere/modifiers.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.