Opret bruger | Log ind

Indsend nyheder


Har du fundet en nyhed vi bør have på siden?

Indsend den til os!

Billede: 2K Games

USC vil publicere de studerendes spil

1 feb. 2016 08:34University of Southern California (USC), som af nogle anses for at have et af de bedste spildesign-studier i Nordamerika, vil til foråret begynde at udgive spil lavet af studerende.

Med USC Games Publishing får de studerende mulighed for at prøve kræfter med alle aspekter inden for spiludvikling fra idé til at få spillet udgivet til PC, PlayStation eller Xbox.

Universitetet opfordrer til innovative, kreative og anderledes spil, hvor der ikke tænkes på, hvorvidt spillene bringer profit eller ej.

Med tiden er ambitionen at skabe et større udviklingsfællesskab af spildesignere, hvor det er muligt at slippe kreativiteten løs.

The Misadventures of P. B. Winterbottom er et af de spil, der allerede er gået fra USC og hele vejen til udgivelse.

Billede: Namco Bandai Games

Nye Dark Souls 3 screenshots

29 jan. 2016 07:40Fans af Dark Souls spillene kan forsøde den tre måneder lange ventetid til næste spil, Dark Souls 3, med otte nye screenshots fra spillet.

Billederne giver en smagsprøve på nye steder og karakterer som 'ludex Gundyr' og 'Hawkwood'.

De anbefalede systemkrav til at køre spillet er:

Operativsystem: Windows 7 SP1 64 Bit, Windows 8.1 64 Bit eller Windows 10 64 Bit

Processor: AMD FX 8150 3,6 Gigahertz eller Intel Core i7 2600 3,44 Gigahertz

Hukommelse: 8 Gigabyte RAM

Grafikkort: Nvidia Geforce GTX 750 eller ATI Radeon HD 7850

DirectX: Version 11

Netværk: Bredbåndsinternetforbindelse

Ledig diskplads: 50 Gigabyte

Lydkort: DirectX-11-kompatibel

Spillet udkommer den 12. april og kan forudbestilles på darksouls3.com.

Billede: Activision Publishing, Inc.

TMNT: Mutants in Manhattan udkommer til sommer

28 jan. 2016 08:31Platinum Games udgiver til sommer et nyt Teenage Mutant Ninja Turtles spil til PC, PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360 og Xbox One.

Robert Cooper fra Platinum udtaler, at Mutants in Manhattan bliver et actionspil med solo og online co-op missioner, samt boss-kampe, som kræver en unik kampstrategi fra spillerens side. Det bliver - ganske oplagt med de fire skildpadder - muligt at spille fire sammen online.

Spillets stilart er hentet fra tegneserieuniverset og er kraftigt inspireret af tegneserieforfatteren Mateus Santoloucos tegnestil.

Cowabunga!

Billede: Kiloo Games

Subway Surfers det mest downloadede spil på iOS og Andoid

22 jan. 2016 06:51Det danske spiludviklerfirma Kiloo står bag Subway Surfers, som topper listen over mest downloadede spil i verden.

Ifølge en ny analyse fra App Annie, som tager udgangspunkt i App Store og Google Play, placerer det danske spil sig på førstepladsen i kategorien ?Top Games of 2015: Worldwide Combined iOS and Google Play Downloads?.

Kiloo står også bag mobilspillene Frisbee Forever 1-2, Bullet Time, Smash Champs og Stormblades.

De andre ni titler I denne kategori er følgende:

1: Subway Surfers (Kiloo)

2: Candy Crush Saga (King, Tencent)

3: Clash of Clans (Supercell)

4: Candy Crush Soda Saga (King)

5: Despicable Me (Gameloft)

6: My Talking Tom (Outfit7)

7: Temple Run 2 (Imangi, iDreamSky)

8: My Talking Angela (Outfit7)

9: Pou (Zakeh)

10: 8 Ball Pool (Miniclip)

Billede: Sony Online Entertainment

Tidligere chef for Sony Online starter nyt spilstudio

20 jan. 2016 11:10John Smedley var indtil for nyligt chef for Sony Online, men er nu blevet medstifter af et nyt spilstudio, Pixelmage Games, der arbejder på første spititel med navnet 'Hero's Song'.

Spillet har blandt andet fantasyforfatteren, Patrick Rothfuss og Everquest-medstifter, Bill Trost, med på holdet.

Hero's Song er et action-RPG med en dynamisk verden, der forandrer sig hver gang, man starter et nyt spil. Valget af guder i starten af spillet afgør hvilket terræn og hvilke racer, der vil eksistere i verdenen.??

Spillet er crowdfunded, og på Kickstarter kan man lige nu bidrage med 25 eller op til 10.000 dollars til færdiggørelsen af spillet.

Billede: Google

Iron Maiden udgiver heavy metal RPG til smartphones

19 jan. 2016 15:07Til sommer udkommer spillet Iron Maiden: Legacy of the Beast til iPhone og Android. Spillet er et gratis, action-spækket RPG med et soundtrack, hvis sange omfatter hele bandets karriere.

Man spiller som Iron Maidens maskot, Eddie, en zombielignende karakter, hvis sjæl er blevet knust og spredt af en mystisk kraft. Gennem Eddie udforsker man nye verdener og begiver sig ud på tidsrejser for at samle alle stykkerne, mens man kæmper mod karakterer inspireret af bandets albumcovers.??

Spillet udvikles i tæt samarbejde mellem Iron Maiden, 50cc Games og Roadhouse Interactive.

Billede: id Software

Første Doom level i 21 år

18 jan. 2016 14:42Spiludvikler John Romero er tilbage med sit første Doom-level efter 21 års pause fra first-person klassikeren.

Det nye level, E1M8B, er det sidste level af Dooms første episode ’Knee-Deep in the Dead’ og er beskrevet som ’My boss replacement for e1m8... 21 years later’ i readme filen.

Ud over Doom har John Romero været med til at udvikle en lang række spil, heriblandt Wolfenstein 3D, Hexen og Commander Keen 1-3.

Billede: Square Enix Europe

David Bowie mindes med gratis udgave af Omikron: The Nomad Soul

af WeezY

17 jan. 2016 19:23For at mindes David Bowie, der døde 10. januar 2016, giver Square Enix nu spillet 'Omikron: The Nomad Soul' gratis, så længe lager haves. Der er tale om digitale kopier til Windows PC, der kan hentes fra SEE butikken indtil d. 22. januar.

David Bowie medvirker i det nu 17 år gamle spil.

Tænkte det måske var noget, selv om jeg ikke rigtigt ved, om jeg tør spille det efter så mange år. Nogle gange er det bare federe og have minderne fra det. Men det var så langt fremme for sin tid. Tænk Bladerunner/GTA/Tomb Raider/mini Tekken møder David Bowie... :)

Billede: EA

De bedst sælgende spil i 2015?

16 jan. 2016 08:37Hvilke spil blev langet over disken flest gange i 2015? HVis man ser på fysiske kopier, kom Call of Duty: Black Ops III, Madden NFL 16 og Fallout 4 på sejrsskamlen.

Det er måske ikke overraskende taget i betragtning, at de tre spil er fortsættelser til spil, der har været succeser, og hvor fanskaren måske har måttet vente mange år på en fortsættelse.

Her er top 10 over flest solgte titler (kun fysiske kopier, over alle platforme):

Call of Duty: Black Ops III (XBO, PS4, 360, PS3, PC)**

Madden NFL 16 (PS4, XBO, 360, PS3)**

Fallout 4 (PS4, XBO, PC)**

Star Wars Battlefront 2015 (XBO, PS4, PC)**

Grand Theft Auto V (PS4, XBO, 360, PS3, PC)**

NBA 2K16 (PS4, XBO, 360, PS3)**

Minecraft (360, XBO, PS3, PS4)

Mortal Kombat X (PS4, XBO)**

FIFA 16 (PS4, XBO, 360, PS3)**

Call of Duty: Advanced Warfare (XBO, PS4, 360, PS3, PC)**

**(indkluderer Collector's Edition, Game Of The Year udgaver, spil solgt som del af en bundle og lignende. Dog ikke bundles sammen med hardware)

Hvis nogen kan supplere med tal for digitale kopier, er de meget velkomne :)

Billede: Treyarch

Call of Duty-udvikler sagsøges

15 jan. 2016 08:36Børnene til den nu afdøde, angolanske oprørsleder Jonas Savimbi sagsøger Activision for selskabets fremstilling af deres far. Jonas Savimbi ledte et guerillaoprør mod den siddende regering i Angola, inden han blev dræbt under kampe i 2002.

Jonas Savimbi stod i spidsen for National Union for the Total Independence of Angola (Unita). Tre af hans børn søger nu om erstatning på 1 million euro fra Activision.

I den første kampagne i Black Ops II skal spilleren hjælpe Savimbi og Unita i kamp mod Popular Movement for the Liberation of Angola (MPLA).